Hvad kan Statens eRekruttering?

Statens eRekruttering er en internetbaseret løsning, som effektiviserer institutionernes rekrutteringsprocesser ved automatisk at administrere opgaver forbundet med rekruttering.

Procesoptimering

Statens eRekruttering tilbyder en lang række funktionaliteter, der kan optimere procestiden og bidrage til at øge kvaliteten i rekrutteringsprocesser. 

Elektronisk distribution af stillingsopslag til jobportaler via systemet, herunder automatisk publicering på Jobnet.

Automatisk udsendelse af kvitteringsmail for modtagne ansøgninger til alle kandidater. 

Vurdering af ansøgere i systemet via funktioner som eksempelvis screeningsspørgsmål, kommentarer og rangeringer, der også kan deles i systemet. Således kan en del af ansættelses- og bedømmelsesudvalgets arbejde foregå, uden at udvalget behøver at mødes.

Minimering af behov for at printe ansøgninger, idet en stor del af den indledende behandling af ansøgningerne kan ske på skærmen, blandt andet via overbliks- og statusbilleder samt screenings-, kommentar- og rangeringsfunktioner.

Kalenderfunktionen giver mulighed for at indkalde kandidater og modtage svar via systemet, samt efterfølgende at eksportere aftalen til Outlook.

Udsendelse af afslag via mail til alle ikke-ansatte kandidater på én gang.

Overblik over, om kandidaten har søgt andre stillinger i institutionen.

Mulighed for at gemme kandidater i emnebank, så de kan findes frem i forbindelse med fremtidige opslag, såfremt kandidaten har givet samtykke til dette.

Opsætning af jobagenten, så interesserede kandidater adviseres om relevante jobopslag.

Statistik, der kan give et overblik over ansøger- og annonceringsmønstre.