Generisk integration

For ensartet integration mellem lokale fagsystemer og Navision Stat, har Økonomistyrelsen introduceret en generisk integrationssnitflade (GIS) til Navision Stat.

Historien bag den generiske integrationssnitflade

GIS blev frigivet med Navision Stat 5.1, for en eliminering af de daværende lokale institutionsspecifikke integrationer, der i mange tilfælde opfyldte det samme behov, men på vidt forskellige måder. Løsningen er løbende blevet udvidet for mulig skrivning til flere tabeller, for større sikkerhed og bedre kontroller.

Ansvarsfordeling

Bemærk i øvrigt, at der for GIS-integrationer tiltrædes følgende ansvarsfordeling (pdf), der beskriver det generelle ansvar for løsningen for: Kunden, Statens Administration samt Økonomistyrelsen.

Kom godt i gang med GIS

Support af GIS-integrationer ved Økonomistyrelsen fordrer en forudgående teknisk godkendelse ved Økonomistyrelsen, uanset om GIS-integration er helt ny eller blot ændres.

Kun Navision Stat GIS-integrationer, der er teknisk godkendt af Økonomistyrelsen, kan supporteres af økonomisupporten.

Proces

For anmodning om godkendelse udfylder og uploader kunden en udfyldt 'Skabelon for GIS integrationsspecifikationer' sammen med relevante datafiler via Serviceportalen hos Statens Administration

E-mailen bedes afsendt med emnetekst: Anmodning om teknisk godkendelse af GIS datastrøm [Datastrømsnavn]

I forbindelse med den tekniske gennemgang anvender Økonomistyrelsen en GIS integrationstjekliste og returnerer resultatet af vurderingen direkte til kunden.

Resultatet af den tekniske gennemgang gennemføres, som udgangspunkt, indenfor 5 arbejdsdage, efter modtagelse af samlet gyldigt materiale.

Skabelon for GIS kravspecifikation.docx Opdateret 31.07.18
Tjekliste ved teknisk visitering af GIS integrationer.docx Opdateret 31.07.18

FL-Formål implementering

Ved gen-godkendelse afledt af FL-Formål implementering, er der implementeret et særligt fast track.

Implementering af FL-Formål i eksisterende godkendte GIS integrationer (pdf)

Ændret opsætning af folderstruktur for GIS-datastrømme

Ændringen kræver ikke en teknisk godkendelse. Men ændringen skal ske i samarbejde mellem SAM, kunden og SIT for SAM-kunder, eller mellem kunden og KMD/Intern IT, for øvrige kunder. Dette skyldes, at den ændrede sti skal indtastes og datastrømsvalideres ved hostingleverandøren/Intern IT, af sikkerhedsmæssige hensyn.Forretningsmæssig godkendelse

Bemærk at for institutioner serviceret af Statens Administration (SAM), skal der ligeledes ske en efterfølgende forretningsmæssig godkendelse af integrationen, lige som der, umiddelbart før aktiveringen af GIS-integrationen, foretages en datakontrol på produktionsdata. Begge disse dele udføres af SAM, i forlængelse af kundens fremsendelse af den tekniske godkendelse til SAM.

Stramninger i den tekniske visiteringsproces

Følgende GIS løsninger vil pr. 01.12.2019 ikke kunne opnå teknisk godkendelse:

  • GIS løsninger der opretter købsdokumenter, fordi, det for dette datasæt, ikke er muligt at foretage automatiseret udbetalingskontrol. Dette skyldes, at fagsystemet her ikke kan levere et fakturatotalbeløb, som kan kontrolleres ifm. udbetalingen. Derudover gælder det for købsdokumenter, at det på trods af opsat editeringsspærring på købsfakturalinje-tabellen, er muligt at tilføje nye linjer, da editeringsspærring kun gælder linjer oprettet via et GIS fagsystem. Dette medfører at faktura totalbeløbet kan ændres undervejs.
  • GIS Excel løsninger, der fører til udbetalingsposter, og som IKKE er opsat til at køre fuldt automatiseret, og hvor der således ikke kan garanteres for filernes sikkerhed undervejs i processen.

Bagudkompatibilitet

1. SQL og TXT-formatet udgik af GIS-løsningen pr. 31.03.2019. Godkendelser af nye løsninger ophørte pr. 01.08.2017
2. Den eksisterende GIS kompensering af Ydelsesart-tabellen og den statslige bemærkningstabel udgår af GIS-løsningen, når det er teknisk fordelagtigt.
3. De nye CRM-tabeller i NS9.0 vil ikke blive GIS-enablet

Systemdokumentation

Beskrivelse af den generiske integrationsløsning NS9.2 (pdf)
Anbefaling og performance faktorer - GIS integration (pdf)
Udvidet konfigurering af GIS webservice iht. timeout (pdf)
Formatbeskrivelser SQL og TXT løsning (xls)
Formatbeskrivelse XML (doc)
Beskrivelse af SFTP udveksling via GIS (pdf)
XML skemaer inbound og outbound (xsd) (zip)
Sådan bygger du din egen webservice klient i enten Java eller .NET til NS9.4. pdf Opd. 19.12.2019
WSDL-filer (zip)
JAVA klient stub pakke NS7.0 (zip)
.NET klient stub pakke (zip)

Eksempelfiler

I specifikke tilfælde skal materialet hentes via kontakt til , men afhængig af den løbende leverandør efterspørgsel, frigives der dokumentationsmateriale efter behov.

Programmer til at åbne filerne

Du skal enten have programmet WinZip eller PowerArchiver installeret på din PC for at kunne downloade komponenterne.

Økonomistyrelsen udarbejder opsætningsfiler for opsætning af selve GIS-integrationen og den dynamiske batchrapport i det omfang det vurderes, at samme opsætning kan anvendes for flere GIS-integrationer.

Generelle opsætninger

Herunder oplistes de generelle opsætningsfiler for en hurtig opsætning af udvalgte kendte integrationer. Alle opsætninger er godkendt ved Økonomistyrelsen.

Standard opsætning NS GIS og REJS-UD 1.0.pdf
Standard opsætning NS GIS og CAMPUS.pdf
Standard opsætning NS GIS og MTID 3.8.01.07 (XDB 2.0).pdf
Standard opsætning NS GIS og TIME-SAG 3.1.pdf
Standard opsætning NS GIS og TAS 3.7.pdf
Standard opsætning NS GIS og HRSYSTEM.pdf

Opsætning af rapportelementer for fagsystem-afstemning i Navision Stat

I rapporten 'Modtagne batches', er det muligt selv at definere rapportvisningen via opsætning af rapportelementer. Listen herunder indeholder de standardopsætninger som Moderniseringsstyrelsen pt. har udarbejdet.
Sti: Afdelinger/Opsætning/Programopsætning/Generel Integration/Generisk Integration/Periodiske aktiviteter/’Indlæs og udlæs GIS rapportelementer’

Herunder oplistes NS9.x standardopsætninger udarbejdet ved Økonomistyrelsen:

For RejsUd2, hvor datastrømmen er navngivet 'REJSUD_AFR' (txt)

Fastholdt MS Dynamics NAV platform

Økonomistyrelsen garanterer bagudkompabilitet for integrationer bygget på samme platform af MS Dynamics NAV. Dette betyder, at fagsystemintegrationer bygget mellem et fagsystem og fx. NS7.0 eller NS7.0.01 også vil kunne anvendes på NS7.1 uden ændring af fagsystemet.

I de tilfælde hvor særlig lovgivning eller nye revisionsmæssige krav fordrer en stramning, der konflikter med bagudkompabiliteten, annonceres dette særskilt.

Opdateret MS Dynamics NAV platform

Ved skift mellem 2 MS Dynamics NAV platforme, som fx. fra N5.4.02 til NS7.0, tilstræber Økonomistyrelsen en fortsat bagudkompabilitet, såfremt det er teknisk muligt. I forbindelse med den aktuelle analyse af ny funktionalitet til NS9.0 er det afdækket, at der ikke i alle tilfælde kan garanteres bagudkompabilitet ved opgradering fra NS7.1 til NS9.0.

Hvis du vil vide mere...


Brugervejledninger

Nyeste brugervejledning til den generiske integrationssnitflade findes sammen med øvrige brugervejledninger til Navision Stat.

Gå til Brugervejledninger

Kontakt

Bemærk at alle spørgsmål vedr. implementering af nye eller ændrede GIS-integrationer samt spørgsmål relateret til behandling af eksisterende integrationer skal stiles til IT-systemsupporten via Serviceportalen hos Statens Administration