Der er forskellige måder at periodisere på, fx:
- Budgettet fordeles ligeligt over året, fx som 12-dele eller anden ligelig fordeling af budgettet.
- Årets forbrug sammenholdes på et givet tidspunkt med sidste års forbrugsandel på samme tidspunkt.
- Samme metode som under 2, men man inddrager forbrugsandele for mere end et år tilbage i tid som sammenligningsgrundlag.
- Der tages inden budgetåret eksplicit stilling til, hvornår på året forskellige aktiviteter forventes at falde, og dermed i hvilke måneder bestemte udgifter vil falde.
- Man fremskriver det faktiske forbrug på et givet tidspunkt i året til et samlet årsforbrug, og sammenholder dette med det budgetterede årsforbrug.
Metoderne beskrives i en undersøgelse gennemført af KORA for partnerskabet om god økonomistyring i kommunerne. Undersøgelsen viser, at praksis i kommunerne er, at metode 2, 4 og 5 anvendes mest.
Kommunernes praksis for prognosticering af forventet regnskab

Kilde: figur 3.18 i rapporten "Kommunernes økonomistyring 2016"
På de danske sygehuse anvendes også forskellige måder at periodisere på. En undersøgelse af praksis på sygehusene viser, at metode 4 og 5 anvendes mest. Derudover anvendes også ofte en kombination eller variation af flere af ovenstående metoder.
Metoder til periodisering på sygehuse

Kilde: figur 10 i ”Økonomistyring på sygehusene”, juni 2017.
Læs underafsnittet om budgettering i undersøgelsen her.
For statslige institutioner er fastsat centrale krav for, hvordan der skal periodiseres. Afhængigt af, hvilken bevillingstype der er tale om, periodiseres månedligt eller kvartalsvist. Fx gælder for reservationsbevillinger, at der skal foretages en konkret vurdering af, om en månedlig eller kvartalsvis periodisering er hensigtsmæssig ud fra bevillingens størrelse, behovet for tæt opfølgning, spredning af forbruget over året og andre særlige styringsbehov, fx politiske hensyn. Bevillings- og prognoseudviklingen indgår i de kvartalsvise udgiftsopfølgninger, som alle ministerområder afleverer til Finansministeriet.
En undersøgelse af styring i staten fra 2016 viser, at statslige institutioner med en risikobaseret tilgang til den finansielle controlling opnår en bedre prognosepræcision end institutioner, hvor den finansielle controlling er ens på tværs af alle områder. Generelt kan det konstateres, at udgiftsopfølgningskonceptet, inkl. kravene om periodisering, har medført et bedre og tidligere overblik over det økonomiske råderum.
Læs mere om anbefalinger til periodisering på danske sygehuse her
Inspiration til periodisering på danske sygehuse
Læs mere om anbefalinger til periodisering i danske kommuner her
Læs mere om regler for periodisering i statslige institutioner på side 11 her