Erfaringer med demografimodeller

""

Ændringer i demografien kan have betydning for budgettet. Fx vil en stigende andel ældre eller spædbørn påvirke kommunernes budget til ældrepleje og vuggestuer. Derfor anvendes mange steder oplysninger om de økonomiske konsekvenser af demografiske ændringer i budgetprocessen.

I en undersøgelse fra 2016 af kommunernes økonomistyring fremgår det, at kommunerne især bruger demografimodeller på dagpasnings-, skole- og ældreområdet. Se nærmere i nedestående figur.

 Figuren viser en undersøgelse fra 2016 om kommunernes økonomistyring. Her fremgår det, at kommunerne især bruger demografimodeller på dagpasnings-, skole- og ældreområdet.

Kilde: Figur 3.11 i rapporten "Kommunernes økonomistyring 2016", se rapporten her 

Demografimodeller kan i budgetlægningsprocessen være et redskab til at give et overblik over de forventede økonomiske konsekvenser af udviklingen på et område, hvor gruppens størrelse har betydning for budgettet. Ved at synliggøre de økonomiske konsekvenser ved den demografiske udvikling understøttes det politiske niveau med fakta i deres beslutningsproces.

 

Gode råd og opmærksomhedspunkter:

  1. Udvælg kun opgaver med en klar kobling til demografi
  2. Anvende klare og opdaterede budgetforudsætninger i demografimodellen
  3. Læg op til en politisk stillingtagen til konsekvenserne, dvs. anvend ikke en automatisk fremskrivning på baggrund af demografi
  4. Fremlæg budgetforudsætningerne for det politiske niveau
  5. Anvend demografimodellerne til at forudse fremadrettede økonomiske udfordringer
  6. Giv løbende demografimodellerne et servicetjek, dvs. tilpas til aktuelle behov og udfordringer og tjek om sammenhængen ml. demografi og økonomi fortsat er gældende

Læs mere om gode råd og erfaringer her

VIVE gennemfører pt. for partnerskabet om god økonomistyring mellem regeringen og kommunerne (se mere om partnerskabet her) en kortlægning af, hvordan kommunerne aktuelt bruger demografimodeller under budgetlægning på ældreområdet. En samlet rapport forventes at kunne offentliggøres i foråret 2020.

I staten bruges bl.a. en demografimodel i forhold til budgetlægning af tjenestemandsområdet. Der udbetales årligt tjenestemandspensioner for ca. 28 mia. kr. Modellen hjælper med at forudse det fremadrettede finansieringsbehov og til at beregne bevillingens størrelse på finansloven.

Modellen prognosticerer på en række parametre, som har betydning for udgifter og indtægter. Parametrene er fx restlevetid, ægtefælles restlevetid og forventet aktive arbejdsperiode. Parametrene udregnes ved en simulering, som bl.a. benytter tidligere observerede tendenser, oplysninger fra Danmarks Statistik og tilfældighedsgeneratorer, der er med til at sikre en jævn fordeling, og dermed giver et så retvisende billede som muligt af forventede pensionstendenser.