Mål- og resultatstyring skaber fokus på kerneopgaven

Mål- og resultatstyring er med til at sikre, at de statslige institutioner har fokus på kerneopgaven, og at der er en sund dialog om retningen mellem departement og styrelse.

Hvad er mål- og resultatstyring?

Mål- og resultatstyring anvendes til at omsætte politiske og strategiske mål til konkrete indsatser og løsninger. Økonomistyrelsen anbefaler, at styringen udmøntes i en mål- og resultatplan, som bygger på en flerårig strategisk målsætning og få, klare mål for styrelsens kerneopgaver.

Det anbefales, at mål- og resultatplanen tager udgangspunkt i dialog på toplederniveau med inddragelse af relevante aktører, interessenter og medarbejdere. Målformulering og opfølgning på fremdrift på målene giver mulighed for, at ledelsesmæssige og faglige beslutninger sker på et klart og datainformeret grundlag.

Det er vigtigt, at mål- og resultatstyringen er strategisk fokuseret og kun indeholder de mål, der har højest prioritet. Det er ikke alle opgaver, der kan eller bør måles.

For mig ligger værdien i den tætte dialog, jeg har med departementschefen i forbindelse med mål- og resultatstyringen.
Citat fra styrelsesdirektør, Inspiration til målformulering med fokus på kerneopgaven, 2017

Økonomistyrelsen har udarbejdet en model for mål- og resultatstyring i staten, som vejleder din institution i, hvordan I skal anvende mål- og resultatplaner i den strategiske styring. Modellen er ikke normerende, men kan anvendes som inspiration, når I designer jeres styringsmodel. 

Figuren viser sammenhængen mellem strategi, mål, opfølgning og mål- og resultatplaner

Model for mål- og resultatstyring

Læs mere om modellen for mål- og resultatstyring i staten

Der fremgår et resumé af publikationen på siden Publikationer, vejledninger og værktøjer.

Hvordan skal du arbejde med mål- og resultatstyring?

Styringsbehovene i relationen mellem interessenter, fx departement og styrelse er forskellige, hvorfor de bør håndteres på forskellig vis. Økonomistyrelsen har derfor udarbejdet inspirationsmateriale, hvor du kan få inspiration til og eksempler på, hvordan din institution kan tilrettelægge mål- og resultatstyringen.

Læs mere og få inspiration til mål- og resultatstyring

Der fremgår et resumé af publikationen på siden Publikationer, vejledninger og værktøjer. 

Inspiration til målformulering

Det er ikke nogen let øvelse at formulere klare og gode mål og samtidig sikre en solid opfølgning herpå. Økonomistyrelsen har derfor udarbejdet et inspirationskatalog til målformulering med fokus på kerneopgaven, som har til formål at understøtte processen omkring målformulering og -opfølgning i de statslige institutioner.

Inspirationskataloget adresserer en række af de udfordringer, som de statslige institutioner oplever i arbejdet med målformulering, og præsenterer herudover gode eksempler på mål og opfølgning herpå.

Læs mere om hvordan du kan formulere mål med fokus på kerneopgaven 

Der fremgår et resumé af publikationen på siden Publikationer, vejledninger og værktøjer.

Hvordan skal du arbejde med mål- og resultatstyring?

Styringsbehovene i relationen mellem interessenter, fx departement og styrelse er forskellige, hvorfor de bør håndteres på forskellig vis. Økonomistyrelsen har derfor udarbejdet inspirationsmateriale, hvor du kan få inspiration til og eksempler på, hvordan din institution kan tilrettelægge mål- og resultatstyringen.

Hent publikationen "Inspiration til strategisk styring med resultater i fokus" her

Resumé

Publikationen har til formål at udfolde modellen for strategisk styring i staten med resultater i fokus, herunder hvordan de statslige institutioner kan arbejde med mål- og resultatplaner og strategiske målbilleder. Der gives eksempler på, hvordan forskellige statslige styrelser arbejder med strategisk styring samt inspiration til, hvordan man kan udvikle den strategiske mål- og resultatstyring i institutionen.

Udvikling i gennemsnitlig anvendelse af typer af resultatkrav

Udvikling i anvendelse af typer af mål (output, effekt, kvalitet, aktivitet og intern administration) i statslige institutioner i perioden fra 2012 til 2019

Figuren ovenfor viser udviklingen i de typer af resultatkrav, som de statslige institutioner anvender fra 2012-2019.