1.5 Regnskaber

I nedenstående gengives Budgetvejledningens bestemmelser under punkt 1.5

Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver statslig virksomhed.

Statsregnskabet opstilles efter samme principper som finansloven og skal efter grundlovens § 47, stk. 1 fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. De nærmere regler om statsregnskabet er fastsat i lov om statens regnskabsvæsen (statsregnskabsloven) og den i medfør deraf udstedte bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen (regnskabsbekendtgørelsen).

Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med administrationens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med, at ingen udgift er afholdt eller indtægt er oppebåret uden hjemmel i en given bevilling.

Statsregnskabet indeholder en opstilling af de givne bevillinger sammenholdt med de regnskabsmæssigt opgjorte indtægter og udgifter i finansåret. Endvidere indeholder statsregnskabet en opgørelse af statens samlede aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets løb.

For de bevillinger, hvor der efter bevillingsreglerne er adgang til at videreføre mindreforbrug eller overføre overskud til anvendelse i senere finansår, indeholder statsregnskabet også en opgørelse af beholdningen af uforbrugt bevilling (bevillingsafregning).

Årsrapporten er den enkelte statslige virksomheds rapportering om årets faglige og økonomiske resultater. I årsrapporten skal virksomheden opstille en resultatopgørelse og balance for de administrerede driftsområder, foretage en afrapportering vedrørende mål, der er aftalt med eller fastsat af anden part end virksomheden samt belyse omfanget af administrerede tilskudsordninger mv.

Hvor der i et finansår sker skift af de regnskabsmæssige principper, skal såvel bevilling som regnskab opstilles efter de nye principper, jf. også punkt 2.2.4 Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering. Endvidere skal ændringen være beskrevet i den finanslov eller det aktstykke, der hjemler ændringen. Er ændringen hjemlet ved ændringer i materiel lovgivning, skal dette angives i anmærkningerne til den bevillingslov, hvor ændringen optages.

Ændringer af regnskabspraksis registreres direkte på balancen uden udgifts- eller indtægtsvirkning efter nærmere retningslinjer fra Økonomistyrelsen.

Hvis der efter afslutningen af et finansår konstateres væsentlige fejl i det aflagte regnskab, korrigeres disse ved indregning i det efterfølgende års regnskab. I tilfælde, hvor den konstaterede fejl har betydning for bevillingsafregningen, betragtes fejlen som væsentlig og skal korrigeres. Såfremt korrektion af fejlen medfører behov for tilførsel af yderligere bevilling, skal dette ske på forslag til lov om tillægsbevilling, jf. kapitel 3. Såfremt der som følge af fejlen er foretaget bortfald af bevilling ved bevillingsafregningen i et tidligere finansår, skal dette ligeledes korrigeres på forslag til lov om tillægsbevilling. Der er ikke adgang til at foretage bevillingsomflytninger i forbindelse med bevillingsafregningen.

Nærmere vejledning om regnskabsspørgsmål findes i ØAV.