Kontor for Løn- og Tidssystemer

""

Vi udvikler og driver Statens Lønløsning.

Statens Lønløsning

Statens Lønløsning er et lønsystem for ca. 350 institutioner. Hver måned udbetaler systemet løn og tjenestemandspension til omkring 375.000 lønmodtagere og pensionerede tjenestemænd.

Med Statens Lønløsning har vi skabt et driftssikkert it system, som hjælper statslige arbejdspladser med korrekt og sikker løn- og pensionsudbetaling – hver gang og til tiden. Vi sikrer et fortsat fokus på vedligehold, udvikling og optimering, så systemet understøtter de administrative processer bedst muligt.

Stærke tværfaglige teams

Vores kontor er bemandet med forskellige fagligheder. Vi har medarbejdere med mange års erfaring og højt specialiseret viden inden for løn- og tidsregistrering. Vi har også projektmedarbejdere, der med blik for tværgående sammenhænge og agil it-udvikling er med til at udfordre, udvikle og forbedre arbejdsgange, processer og metoder. 

Med profiler som projektmedarbejdere, systemudviklere, driftsspecialister og product owners skaber vi god synergi i kontoret med plads til sparring og vidensdeling. Vi har fokus på kompetenceudvikling, som tilpasses individuelt til den enkeltes profil og opgaver.

Vi tilpasser metoder og værktøjer

I vores arbejde anvender vi en bred vifte af metoder og værktøjer til at understøtte support, vedligeholdelse og nyudvikling af vores systemer. Metoder og værktøjer bliver tilpasset til den enkelte opgave, så vi ender med det bedst tænkelige resultat. Vi anvender kompleks programmering, testdesign, automatiseret test via robotteknologi (RPA), og udvikler efter både efter den klassiske vandfaldsmodel og mere agile principper.

Fra idegenerering til implementering

Brugertilfredshed er i fokus på den måde, vi arbejder på. Vi samarbejder med brugere og leverandører om at udvikle vores systemer og stræber efter ny viden for at omsætte den til konkrete løsninger. Det betyder, at vi fra idegenerering og projektbeskrivelse til pilottest og fuld implementering, inddrager kunder og leverandører for at få det bedste mulige løsningsdesign og et slutprodukt, der skaber værdi.