Sammenhængende økonomistyring

Den økonomiske styring i offentlige institutioner skal tage udgangspunkt i værdiskabelse for institutionens kerneopgave og understøtte effektiv udnyttelse af de økonomiske rammer.

Figuren illustrerer 3 kendetegn ved at arbejde med datainformeret beslutningsstøtte: Sammenhæng mellem finansiering og den interne styring Økonomisk ansvarlighed og regelefterlevelse hos medarbejdere og ledelse Sammenhæng mellem tidsregistrering, økonomi og opgavevaretagelse

En god økonomistyring sikrer grundlæggende, at de økonomiske rammer overholdes og at ressourcerne anvendes, så der skabes mest mulig værdi. Økonomistyringen bliver især værdiskabende, når der opnås en sammenhæng mellem økonomi, ressourceanvendelse, de strategiske målsætninger og resultater i opgaveløsningen. Gennem en sammenhængende økonomistyring, opnår ledelsen bedre viden om det økonomiske råde- og prioriteringsrum ift. de strategiske indsatser og resultatskabelsen. Det understøtter centrale ledelsesmæssige beslutninger og bidrager til at nedbryde organisatoriske siloer.

Modenhedstrappe for sammenhængende økonomistyring

Modenhedstrappen viser de forskellige modenhedstrin for arbejdet med sammenhængende økonomistyring

Se modenhedstrappen her

Forudsætningen for en sammenhængende økonomistyring er, at der regnskabsregistreres og budgetteres på styringsrelevante dimensioner og på et relevant detaljeringsniveau. Dette giver det nødvendige indblik i opgaveløsningen og synliggør prioriterings- og råderummet ved udgifts- og budgetopfølgninger.

At sikre sammenhængende økonomistyring er en vigtig opgave for både topledelse, den administrative ledelse og fagchefer. Den administrative ledelse har en særlig rolle i at understøtte, at der træffes økonomisk ansvarlige beslutninger, samt at økonomiske rammer og krav til intern finansiel kontrol overholdes. Her er det vigtigt, at økonomistyring er en integreret del af institutionens styring og ledelse. 

Hvis du vil vide mere om hvordan økonomistyring kan indgå I enkel og værdiskabende styring og ledelse, herunder datamodeller, registreringsrammer og registreringspraksisser kan du finde mere information under vores side for styring og ledelse samt vores side vedrørende datainformeret beslutningsstøtte. Hvis du vil vide mere om krav og anbefalinger til intern kontrol, kan du besøge vores side om intern kontrol, tilsyn og risikostyring.

 

Styring og ledelse er central

For at opnå datainformerede beslutninger er der både styrings- og ledelsesmæssige fokusområder, læs mere herom her

God økonomisk planlægning

  • Strategien danner grundlag for ressourceallokeringen. Det årlige budget drøftes i et strategisk perspektiv og er færdigt inden året starter
  • Faglige beslutninger omsættes altid til økonomi
  • Der gennemføres langsigtet økonomisk planlægning og scenarieanalyser for at kunne identificere råde -og prioriteringsrum på tværs af institutionen og imødegå risici


Tidlig budgettering på de rette forudsætninger og opfølgning

  • Tidlig budgettering på de rette forudsætninger og opfølgning
  • Budgetter skal være baseret på solide budgetforudsætninger med afsæt i den faglige opgavevaretagelse og viden om, hvad der driver omkostningerne
  • Periodiser budgettet henover året baseret på de planlagte aktiviteter og det forventede ressourceforbrug
  • Budgetopfølgning og løbende opfølgning på fremdriften i den faglige opgavevaretagelse og sammenhængen til det økonomiske forbrug. Anvend afvigelsesforklaringer og foretag korrigerende handlinger om nødvendigt
  • Regnskabsføring og controlling skal være transparent og følge reglerne for fx funktionsadskillelse. Sørg for klare forretningsgange med tydelig rolle og ansvarsfordeling. De interne kontroller gennemføres under hensyn til væsentlighed og risiko.
  • Fokuser løbende på effektiviseringsmuligheder og gevinstrealisering

Gennemfør fælles indkøb

  • Styr efter en høj indkøbscompliance og etabler en klar rolle- og ansvarsfordeling ift. indkøb
  • Hav fokus på systematisk kontraktstyring

Skab løbende overblik over det økonomiske råderum

En sammenhængende økonomistyring giver topledelsen et løbende overblik over det økonomiske råderum og viden om koblingen mellem økonomiske rammer, strategi og resultatskabelsen på tværs af institutionen. Topledelsen efterspørger en tidlig strategisk drøftelse af budgettet for de efterfølgende år for en bedre prioritering, rettidig omhu og langsigtet planlægning.

Topledelsen fastlægger tydelige roller og ansvar ift. styring af økonomien og delegerer et tilpas lokalt økonomisk handlerum. Topledelsen udfordrer løbende organisationen på, om ressourcerne bliver omsat til mest mulig værdi.

Lokal og tværgående prioritering af ressourcer

Budgetansvarlige (fx fagchefer) er bevidste omkring deres ansvar og sikrer en ansvarlig anvendelse af de ressourcer, der er stillet til rådighed. Der skal være rum til, at budgetansvarlige kan lede opad i situationer, hvor opgaver og ressourcer ikke hænger sammen og tilsvarende nedad.

Den samlede ledelse sikrer en løbende tværgående prioritering af ressourcerne ud fra de givne økonomiske rammer. Stabsfunktionen har et særligt ansvar i at understøtte og udfordre den økonomiske styring og tænkning.

I situationer hvor institutionen skal håndtere besparelser, klædes fagcheferne på til at gennemføre den særlige rolle, der ligger i at skabe mening og ny retning for medarbejderne lokalt.

Følgende eksempler på redskaber kan understøtte arbejdet med at have en sammenhængende økonomistyring:

Den enkelte institution vælger de redskaber, som skaber mest værdi, dvs. som bedst understøtter en sammenhængende økonomistyring i den aktuelle situation. Tilpas brugen af redskaber løbende.

Læs mere om redskaber på siden publikationer, vejledninger og værktøjer, hvor der også fremgår tilgængelig resumeer.