Rigsrevisionen

Læs om reglerne for Rigsrevisionens opgavevaretagelse.

Rigsrevisionen er Folketingets uafhængige revision og er en del af den parlamentariske kontrol. Rigsrevisionen rapporterer til Statsrevisorerne, om forvaltningen fungerer effektivt og redeligt. Det betyder, at Rigsrevisionen undersøger, om de statslige institutioners regnskaber er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om statens penge går til de formål, som Folketinget bevilger pengene til.

Revideringen omfatter regnskaber for fx departementer, styrelser og universiteter. Herudover gennemgår og/eller reviderer Rigsrevisionen en række virksomheder, aktieselskaber, fonde mv., som staten yder tilskud til. Desuden foretager Rigsrevisionen en vurdering af, om de penge, statens virksomheder modtager, er anvendt på den bedst mulige måde.

Rigsrevisionen giver også råd og vejledning til virksomhederne om, hvordan de kan forbedre deres regnskabsførelse, og hvordan de kan opnå bedre resultater med færre resurser.

Rigsrevisionens 3 revisionsopgaver er fastlagt i rigsrevisorlovens § 3. Disse er:

  • Finansiel revision: Rigsrevisionen efterprøver, om regnskabet er rigtigt.
  • Juridisk-kritisk revision: Rigsrevisionen efterprøver, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
  • Forvaltningsrevision: Rigsrevisionen vurderer, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. At virksomhederne skal tage "skyldige økonomiske hensyn" betyder, at deres økonomistyring skal sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i udførelsen af opgaverne.

Yderligere oplysninger om Rigsrevisionen og dens opgaver findes på www.rigsrevisionen.dk.