Statsgæld

Statsgæld omfatter blandt andet statsgældsbeviser, statsobligationer og ikke-omsættelige statsgældsinstrumenter.

Finansministerens bemyndigelse til at optage lån på vegne af staten er fast sat i LBK nr. 849 af 22/06/2010 Bekendtgørelse af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån.

Statsgæld optages på finansloven under bevillingstypen ”Anden bevilling”.

Optagelse og afdrag af inden- og udenlandsk statsgæld konteres særskilt på § 42 og administreres af Danmarks Nationalbank. Statsgældens renteomkostninger m.m. medtages på § 37, og de genudlån, som Danmarks Nationalbank administrerer, registreres på § 40.

Med virkning fra finansåret 1998 blev der indført nye regnskabsprincipper for statsgældsforvaltning, der i princippet indførte omkostningsbaserede regler med det formål at periodisere statsgældens finansielle omkostninger jf. Akt. 203 af 15. april 1997.

Periodiseringen omfatter følgende forhold:

  • emissionskurs- og opkøbskurstab/gevinst periodiseres over lånenes løbetid
  • renter periodiseres ud fra et optjeningsprincip
  • for indekserede lån medtages den løbende indeksering som en finansiel omkostning.

De nævnte periodiseringer medtages på DAU saldoen, men har ikke nettokasseeffekt.Herudover medtages valutakurstab/gevinster først på DAU saldoen, når lånet indfries.

Disse regnskabsprincipper er fortsat gældende, på trods af at registreringer foretages på den udgiftsbaserede bevillingstype ”Anden bevilling”.

Læs mere om nye regnskabsprincipper for statsgældsforvaltning i henhold til Aktstykke 203 af 15. april 1997 (pdf)

Læs mere om kontering af statsgæld under standardkonto 80-83.