Læs om reglerne for indregning af overførselsindtægter.
Overførselsindtægter omfatter generelt indtægter hvor der ikke foreligger en direkte modydelse til betalingen.
Overførselsindtægter omfatter skatter og afgifter samt obligatoriske gebyrer, bidrag mv. Endvidere omfattes overførsler fra EU og øvrige lande samt overførsler fra kommuner og regioner samt interne statslige overførsler.
Det er væsentligt at sondre mellem på den ene side ”Interne statslige overførselsindkomster” og på den anden side ”Internt statsligt salg af varer og tjenester”. Hvorvidt der er tale om overførselsindkomster eller ordinære driftsindtægter afgøres ud fra, om der foreligger en egentlig modydelse til betalingen mellem de to statsinstitutioner. Interne statslige overførsler anvendes ved faste betalingsoverførsler, som er uafhængige af den leverede mængde og kvalitet. Internt statsligt køb og salg anvendes i situationer, hvor betalingen varierer i forhold til den leverede mængde og kvalitet. Kravet om variation er også opfyldt i situationer, hvor betalingen beregnes i forhold til en fast fordelingsnøgle, såfremt betalingen efterfølgende reguleres i forhold til det faktiske forbrug.
Overførselsindtægter indregnes så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet, jf. § 26 i regnskabsbekendtgørelsen.
Overførselsindtægter hvis retmæssige oppebørsel forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen til denne aktivitet.
Følgende kontonumre anvendes i relation til overførselsindtægt
30. Skatter og afgifter31. Overførselsindtægter fra EU32. Overførselsindtægter fra kommuner og regioner33. Interne statslige overførselsindtægter34. Øvrige overførselsindtægter
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.
Spørgsmål vedrørende regnskabsregler, bevillingsregler, betalingsformidling og kontoplan m.m. kontakt
Spørgsmål vedrørende nummerstruktur, kontakt
Spørgsmål vedrørende oprettelse/nedlæggelse/ændringer af SKB konti, kontakt