97 Anden kortfristet gæld

Læs her om kontering af anden kortfristet gæld

Kontering af anden kortfristet gæld

Under anden kortfristet gæld klassificeres gæld, der ikke direkte vedrører levering af varer eller tjenesteydelser, fx skyldigt over- og merarbejde.

Under anden kortfristet gæld indregnes skyldig moms, indeholdt A-skat, skyldig bruttolønsrefusion, skyldigt overarbejde, modtaget depositum, refusion af indtægter, disponerede tilsagn samt garantier og lignende.

Anden kortfristet gæld indregnes, når institutionen er forpligtet til at indfri forpligtelsen.

Udgifter til skyldigt overarbejde, merarbejde og fleksarbejde indregnes, såfremt beløbet er væsentligt. Beløbet skal afsættes uanset, om det skyldige beløb udbetales eller afspadseres. Det skyldige beløb tilbageføres, når det enten udbetales eller afspadseres.

Anden kortfristet gæld indregnes til kostpris.
Skyldigt overarbejde opgøres som antallet af timer, der skal afspadseres, gange den gennemsnitlige lønomkostning pr. time. Størrelsen af beløbet kan opgøres og registreres med udgangspunkt i et udtræk af timesedler og/eller tidsregistrering eller lignende.

På standardkonto 97 "Anden kortfristet gæld" konteres:

  • 97.05 gæld til eksport Kredit fonden
  • 97.10 skyldigt bortfald af årets resultat
  • 97.21 erhvervelsesmoms tjenesteydelser
  • 97.22 købsmoms af vare i EU
  • 97.23 energiafgifter
  • 97.24 indgående toldmoms (købsmoms)
  • 97.25 udgående toldmoms (salgsmoms)
  • 97.26 afregning toldmoms
  • 97.27 indeholdt indkomstskat
  • 97.28 anden gæld vedrørende skat og afgifter
  • 97.29 indeholdt ATP-bidrag
  • 97.30 anden kortfristet gæld
  • 97.33 refusion af indtægter
  • 97.35 skyldigt overarbejde
  • 97.40 mellemregning indenfor virksomheden
  • 97.50 modtagne udlæg/indeholdelser til senere udligning ved udbetaling (indkrævning mv. for andre)
  • 97.60 deponenter mv.
  • 97.70 mellemregning mellem staten og særlige fonde
  • 97.72 øvrige tilgodehavender - intern statslig handel
  • 97.74 statens mellemværende vedr. indestående på OBS konti i SKB(kun OES)
  • 97.75 statens mellemværende vedr. indestående på selvejende institutioners konti i SKB(kun OES)
  • 97.76 statens mellemværende vedr. indestående på særlige fondes konti i SKB(kun OES)
  • 97.78 mellemregning ved ressortændringer
  • 97.81 lønanvisning og kapitalpension (nettoløn)
  • 97.82 indkomstskat, dansk
  • 97.83 indkomstskat, grønlandsk
  • 97.84 arbejdsmarkedsbidrag
  • 97.85 SP-bidrag
  • 97.86 ATP-bidrag
  • 97.87 offentlige restancer
  • 97.88 feriefond/feriekonto
  • 97.89 øvrige indeholdelser
  • 97.91 pensionsanvisning (SP-systemet)
  • 97.92 indkomstskat, dansk (SP-systemet)
  • 97.93 SP-bidrag vedrørende bruttoskat
  • 97.94 øvrige indeholdelser (SP-systemet)
  • 97.98 ændring af kortfristet gæld (kreditorer)(kun OES)

97.2x Institutionens gæld til SKAT vedrørende moms og andre skatter og afgifter

Institutionen skal anvende momskontiene 97.21 til 97.26 samt konto 9728, når institutionen er momsregisterret overfor SKAT og der skal angives og afregnes toldmoms. Dvs. den indgående moms (købsmoms) er refusionsberettiget fra SKAT i henhold til momsloven, og den udgående moms skal afregnes til SKAT. Salgsmoms i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter skal konteres på forskellige konti alt efter om der er tale om danske salgsmoms eller der er tale om dansk salgsmoms eller der er tale om udgående erhvervelsesmoms ved køb af varer i et andet EU-land eller køb af tjenesteydelser hos virksomheder uden for Danmark. I de 2 sidstnævnte tilfælde vil sælger i EU eller uden for EU have krav på at få oplyst købers danske momsnummer, for at kunne sælge varen eller ydelsen uden udenlandsk moms.

Salgsmoms konteres på følgende konti:

  • 97.21 Erhvervelsesmoms tjenesteydelser købt uden for DK
  • 97.22 Erhvervelsesmoms varer købt i EU
  • 97.25 Udgående moms (salgsmoms)
  • 97.28 Anden gæld Skat og afgift, inkl. importmoms

Indgående moms (købsmoms) i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter skal konteret på konto 9724 uanset der er tale om køb af varer og tjenesteydelser i eller uden for Danmark. I de tilfælde hvor der købes varer eller tjenesteydelser, hvor køber er pligtig til at beregne erhvervelsesmoms vil den indgående del af momsen automatisk blive konteret på konto 9724, under forudsætning af at der er tale om forretningsmæssige aktiviteter.

Hvis institutionen derimod betaler indgående moms, som den ikke kan få refunderet fra SKAT (som regel fordi institutionen anvender de indkøbte varer og ydelser til offentlig service og ikke til forretningsmæssig aktivitet), så kan institutionen i stedet få denne momsudgift refunderet af den særlige momsbevilling på §35.12.01 på finansloven. Denne momsudgift konterer institutionen på konto 61.21 og 61.22, hvorefter Økonomistyrelsen refunderer beløbet til institutionen (momsrefusionen konteres på konto 61.23).

Momsloven indeholder forskellige særregler, hvor der slet ikke gives fradrag til virksomheder for indgående moms, eller hvor der kun er begrænset fradragsret, fx repræsentationsudgifter (selv om udgiften anvendes til forretningsmæssig aktivitet). I disse tilfælde udgiftsføres den indgående moms som en del af institutionens driftsudgifter.

Kontiene 97.81 til 97.94 Lønkreditorer

I forbindelsen med lønkørslerne i de centrale løn- og pensionssystemer (SLS og SP) dannes en række bogføringsposteringerne for hver enkelt statsinstitution (og for de selvejende institutioner, som benytter SLS som lønsystem).

Bogføringsposteringerne vedrører lønudgiften, som primært konteres på standardkonto 18, men desuden består posteringerne af alle de lønkreditorer, som skal have udbetalt penge som resultat af lønkørslen. Disse lønkreditorer omfatter:

  • medarbejderne (som får nettolønnen indsat på deres nem-konto den sidste hverdag i måneden)
  • pensionerede tjenestemænd (som får pensionen indsat på deres nem-konto den sidste hverdag i måneden)
  • pensionskasser m.fl. (som medarbejdernes forskellige pensionsbidrag skal indbetales til)
  • SKAT (betaling af A-skat, 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag mv.)
  • ATP
  • AUD
  • øvrige lønindeholdelser

Der er forskellige betalingsfrister for disse forskellige lønkreditorer, og det har stor betydning, hvis udbetalingen forsinkes eller der ikke er dækning på den bankkonto, hvorfra pengene skal udbetales. Derfor ville det være meget uhensigtsmæssigt at decentralisere udbetalingsopgaven vedrørende lønkreditorer. Denne betalingsopgave varetages derfor stadig centralt i Økonomistyrelsen i tilknytning til det centrale lønsystem.

Samtidig er det vigtigt i relation til likviditetsstyringen i staten, at de enkelte statsinstitutioners likviditet bliver belastet med betalingen af alle lønkreditorer. (Det er naturligvis endnu vigtigere, at de selvejende institutioner, som anvender SLS som lønsystem, bliver belastet likviditetsmæssigt).

Denne del af betalingsopgaven varetager Økonomistyrelsen i en Navision-installation med visse specialopsætninger kaldet NAVI-LØN. Den modtager filer fra SLS med betalingstransaktioner overfor lønkreditorerne og gennemfører et træk på den enkelte institutions bankkonto i Statens KoncernBetalingssystem (SKB). (De selvejende institutioner er forpligtede til at have tilstrækkelig likviditet stående på deres bankkonti i SKB inden løntrækket).

Regnskabsmæssigt skal institutionerne både bogføre forøgelsen af lønkreditorerne i forbindelse med lønkørslerne og den senere afvikling af disse kreditorer, når Økonomistyrelsen betaler dem. Regnskabsføringen hos institutionerne kommer på plads via bogføring af de filer med løn-transaktioner, som overføres til institutionerne fra SLS samt via andre filer med transaktioner vedr. de gennemførte transaktioner via NAVI-LØN.

Saldiene på bogføringskontiene 97.81 til 97.94 "Lønkreditorer" viser således på et givet tidspunkt den skyldige post (fx A-skat), som endnu ikke er forfaldet til betaling.

Se beskrivelserne af kontiene nedenfor:

Kontoen må kun anvendes af §8 Erhvervsministeriet.

På statsregnskabets balance vises statens gæld til Eksport Kredit Fonden. For at lette opstillingen af de fremtidige statsregnskaber oprettes denne regnskabskonto til dette specifikke formål.

Kontoen er en balancekonto med en debetsaldo.

Ved bevillingsafregningen skal der i nogle tilfælde ske et bortfald af årets resultat, jf. retningslinjerne for udarbejdelse af bevillingsafregningen.

Som led i den nye likviditetsstyring af de omkostningsbaserede bevillinger har institutionen modtaget likviditet svarende til bevillingerne på finansloven og tillægsbevillingsloven. Et bortfald indebærer derfor, at en del af denne likviditet til tilbagebetales (til Økonomistyrelsens centrale forvaltningsfunktioner).

Bevillingsafregningen gennemføres først efter den 31. december i finansåret, og derfor kan institutionen ikke nå at gennemføre tilbagebetalingen i det gamle regnskabsår. Bortfald af årets resultat må således optages som en skyldig post i institutionens regnskab og betales i det efterfølgende regnskabsår, når bevillingsafregningen er afsluttet.

Bogføring i finansåret (i supplementsperiode 13):

97.10
Skyldigt bortfald af årets resultat
73.11
Bortfald af årets resultat
D K D K
  xxx xxx  

Bogføring i efterfølgende finansår, når bevillingsafregningen er afsluttet:

97.10
Skyldigt bortfald af årets resultat
62.31
SKB FF7 Finansieringskonto
D K D K
xxx       xxx

Kontoen er en balancekonto, hvorpå der føres kreditposteringer ved registrering af bortfald, og debetposteringer ved afregning.

I forbindelse med en momsregistreret institutions køb af tjenesteydelser i lande udenfor Danmark, skal kontoen benyttes til registrering af beregnet skyldig udgående erhvervelsesmoms til SKAT. Modposten er konto 97.24 indgående moms, som kan refunderes fra SKAT.

Når der afregnes fra SKAT, overføres saldoen til 97.26.

Hvis et bevillingsstyret område køber denne type ydelser kan der ikke købes momsfrit, idet køber kræver et momsregistreringsnummer for at kunne sælge varen uden udenlandsk moms. Dvs. her købes med udenlandsk moms, som alene kan påvirke en driftsudgiftskonto, da momsen ikke er refunderbar.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

I forbindelse med en momsregistreret institutions køb af varer i et andet EU-land skal kontoen benyttes til registrering af beregnet skyldig udgående erhvervelsesmoms til SKAT.

Modposten er konto 97.24 indgående moms, som kan refunderes fra SKAT.

Når der skal afregnes til SKAT, overføres saldoen til 97.26.

Hvis et bevillingsstyret område køber denne type varer kan der ikke købes momsfrit, idet køber kræver et momsregistreringsnummer, for at kunne sælge varen uden udenlandsk moms. Dvs. her købes med udenlandsk moms, som alene kan påvirke en driftsudgiftskonto, da momsen ikke er refunderbar.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

Kontoen omfatter afgifter vedr. kul, koks, gas, benzin, olie, el mv.

Kontoen er en balancekonto med en kreditsaldo vedr. skyldige energiafgifter.

Konto til registrering af moms faktureret af momsregistrerede leverandører.

Kontoen er en balancekonto med en debetsaldo.

På kontoen registreres moms opkrævet ved salg af varer og tjenesteydelser mv.

Kontoen er en balancekonto med en kreditsaldo.

Når afregning til SKAT skal finde sted, overføres saldiene fra kontiene 97.23, 97.24, 97.25 og evt., 97.28 til regnskabskonto 97.26 . Denne konto udlignes ved betalingen til SKAT. Afregningen til SKAT skal foretages i hele kroner, og eventuelle differencer overføres til regnskabskonto 22.91.

Kontoen er en balancekonto, som normalt ikke udviser en saldo.

Kontoen fungerer som en samlekonto for de enkelte typer af indeholdelser.

Skatteministeriets bekendtgørelser kræver, at der er en specifikation på den enkelte type af indeholdelse bl.a. omfattende:

  • skat vedr. A-indkomst (A-skat)
  • arbejdsmarkedsbidrag (bidrag til arbejdsmarkedsfonde)
  • skat vedr. grønlandsk indkomst

Institutionen forudsættes at oprette særskilte specifikationskonti under konto 97.27 hertil. Den videre opdeling på indkomstmodtagere forudsættes at foreligge dokumenteret i det lønsystem, som har foretaget lønberegningen (og evt. regnskabsført som videre specifikationer af ovennævnte konti).

Såfremt institutionen anvender SLS-systemet til beregning og udbetaling af løn, vil indeholdelsen og afregningen (til SKAT) som hovedregel ske automatisk, dog hvis institutionen tillige anvender SLS-systemet til beregning og udbetaling af løn til kombinationsbeskattede (dansk og grønlandsk skat), vil denne konto indeholde den beregnede danske skat, som skal afregnes manuelt (jf. vejledning fra SLS om eIndkomst). 

Kontoen skal fx benyttes til importmoms. Det vil sige, såfremt en momsregistreret institution importerer varer fra udlandet (3. land) skal der beregnes 25 pct. udgående og indgående importmoms. Den udgående importmoms konteret på denne konto. modposten er konto 97.24 indgående moms. Når der skal afregnes til SKAT, overføres saldoen til konto 97.26.

Kontoen er en balancekonto med en kreditsaldo.

Kontoen anvendes til indeholdt ATP-bidrag (både lønmodtager- og arbejdsgiverdelen)

Hvis institutionen anvender SLS-systemet/SP-systemet til beregning og udbetaling af løn, vil denne konto indeholde det løbende beregnede ATP-bidrag, der skal afregnes manuelt til ATP Livslang Pension. ATP Livslang Pension vil udsende kvartalsvise opkrævninger til institutionerne ud fra registreringerne af ATP-bidrag i eIndkomstregistret (jf. vejledning fra SLS om eIndkomst).

Kontoen omfatter anden gæld, der ikke er omfattet af øvrige kontospecifikationer under standardkonto 97, og som forfalder til betaling inden for et år.

Modposten er en udgiftskonto.

Kontoen er en balancekonto med en kreditsaldo.

På kontoen bogføres forpligtelser, som er fremkommet ved, at allerede indtægtsførte indtægter nu skal betales/refunderes til andre.

Modposten er en indtægtskonto (negativ indtægt).

Kontoen er en balancekonto med en kreditsaldo.

Kontoen anvendes til løbende registrering af forpligtelser i forhold til overarbejde, der er optjent men ikke udbetalt eller afspadseret (kreditpostering). Modkonto er regnskabskonto 18.56 "Overarbejde modkonto", som udtrykker ændringen i forpligtelsen skyldigt overarbejde i regnskabsperioden og indgår i lønforbruget på standardkonto 18.

Institutionen afholder således omkostningen til medarbejdernes overarbejde i takt med, at medarbejderne udfører overarbejdet. Sideløbende med disse posteringer i forbindelse med overarbejdet, udbetales der normal løn til medarbejderen.

Når overarbejdet afspadseres, nedbringes forpligtelsen til skyldigt overarbejde, og der bogføres samtidig en negativ lønomkostning, som reducerer periodens almindelige lønomkostning. Derved svarer periodens lønomkostning til de tidsmæssige ressourcer, institutionens medarbejdere stiller til rådighed i perioden.

Når overarbejdet udbetales, nedbringes forpligtelsen, og der bogføres samtidig en negativ lønomkostning på konto 18.56. Imidlertid medfører udbetalingen af overarbejdet også en debetpostering på den almindelige konto 18.31 "Overarbejde". Den samlede effekt er således, at udbetalingen af det skyldige overarbejde ikke påvirker omkostningerne i regnskabsperioden. Den almindelige lønomkostning (konto 18.11) bliver således ikke reduceret, når overarbejdet udbetales, hvilket hænger sammen med, at medarbejderen arbejder et normalt antal timer i perioden (ingen afspadsering).

Konto 97.35 er en balancekonto hvorpå der føres såvel debet- som kreditposteringer. Jf. ovenstående sker kreditposteringer således ved forøgelse af optjente og ikke udbetalte overarbejdspenge, mens debetposteringen foretages i takt med, at den opsparede overarbejdspengesum udbetales eller afspadseres.

Den løbende registrering af udgifter til overarbejde:

18.56
Overarbejde modkonto
97.35
Skyldigt overarbejde
D K D K
xxx     xxx

Nedbringelse af skyldigt overarbejde ved afspadsering:

18.56
Overarbejde modkonto
97.35
Skyldigt overarbejde
D K D K
  xxx xxx  

Nedbringelse af skyldigt overarbejde ved udbetaling af vederlag for overarbejdet:

18.31
Overarbejde
Likvider
D K D K
xxx     xxx

 

18.56
Overarbejde modkonto
97.35
Skyldigt overarbejde
D K D K
  xxx xxx  

Kontoen anvendes som mellemregningskonto inden for samme virksomhed, hvor der er tale om en mellemregning af midlertidig karakter - eksempelvis når der modtages likvider, som registreres som modtaget i regnskabssystemet, men hvor debitor er registreret i et fagsystem. 

Kontoen omfatter forpligtelser, som er fremkommet ved, at der har været en indbetaling, som vedrører eget personale eller en anden institution, eller der er indeholdt et beløb på en anden institutions vegne.

Kontoen er en balancekonto med en kreditsaldo.

På kontoen posteres forpligtelser, som er en følge af, at institutionen har modtaget en forudbetaling af et depositum eller lignende fra en lejer, en kunde eller en samarbejdspartner.

Kontoen er en balancekonto med en kreditsaldo.

Kontoen viser mellemregningen mellem de enkelte ministerområder i staten og de særlige fonde, som er knyttet til det pågældende ministerområde.

Mellemregningsforholdet ses fra statens synsvinkel. Det vil sige, at en debetsaldo er udtryk for et statsligt tilgodehavende, mens en kreditsaldo er udtryk for en gæld til den særlige fond.

Mellemregningen kan udlignes på følgende måder:

  • En udbetaling fra staten til den særlige fond (udligner en kreditsaldo)
  • En indbetaling fra den særlige fond til staten (udligner en debetsaldo)
  • En modregning ved næste udbetaling fra staten (udligner en debetsaldo)
  • Et ekstra statsligt tilskud til den særlige fond uden udbetaling (udligner en debetsaldo og udgør samtidig en udgift i bevillingsregnskabet)
  • En annullering af et statsligt tilskud til den særlige fond (udligner en kreditsaldo og udgør samtidig en negativ udgift i bevillingsregnskabet)

Denne konto er reserveret til senere brug, og der kan således på nuværende tidspunkt ikke konteres på denne konto.

Ved en senere eventuel ibrugtagning skal kontoen anvendes i sammenhæng med regnskabskonto 17.11 "Internt statsligt køb, alle bogføringskredse".

Hvis denne registrering implementeres, skal der sandsynligvis samtidig ske en eliminering af interne statslige mellemværender i balancen. De statsinstitutioner, som har gæld til andre statsinstitutioner, vil i så fald enten have gælden stående i deres kreditorsystem (konto 95.18 benyttes hertil) eller som en manuelt bogført gæld (konto 95.72).

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

Kontoen må kun anvendes af Økonomistyrelsen.

Den anvendes af Økonomistyrelsen til at vise det tekniske mellemværende (gæld), som er en konsekvens af, at staten medregner indestående på OBS-konti i SKB som en statslig likviditetsbeholdning på regnskabskonto 63.51.

Kontoen er en balancekonto med en kreditsaldo.

Kontoen må kun anvendes af Økonomistyrelsen.

Den anvendes af Økonomistyrelsen til at vise det tekniske mellemværende (gæld), som er en konsekvens af, at staten medregner indestående på selvejende institutioners SKB-konti i SKB som en statslig likviditetsbeholdning på regnskabskonto 63.52.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

Kontoen må kun anvendes af Økonomistyrelsen.

Den anvendes af Økonomistyrelsen til at vise det tekniske mellemværende (gæld), som er en konsekvens af, at staten medregner indestående på de særlige fondes SKB-konti i SKB som en statslig likviditetsbeholdning på regnskabskonto 63.53.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

I forbindelse med ressortændringer skal der ske overførsel af aktiver/passiver mellem statsinstitutioner. For ikke at lave likvide overførsler for hvert enkelt aktiv/passiv modposteres de aktive/passiver der skal overføres til/modtages fra andre statsinstitutioner på denne konto. Kontoen nulstilles i forbindelse med den samlede likvide afregning.

På kontoen registreres løn og kapitalpension til lønmodtageren.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres forpligtelser i form af dansk skat vedrørende a-indkomst (A-skat).

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres forpligtelser i form af skat vedrørende grønlandsk indkomst.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres forpligtelser i form af bidrag til arbejdsmarkedsfonde.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres forpligtelser i form af bidrag til særlig pensionsordning af løn og sygedagpenge.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres forpligtelser i form af bidrag til arbejdsmarkedets tillægspension.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres forpligtelser i form af alle øvrige lønindeholdelser, fx pensionsbidrag og kontingenter.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres pensionsanvisningens nettobeløb.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres den indeholdte indkomstskat til senere afregning.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres forpligtelser i form af SP-bidrag vedrørende indkomst, hvoraf der skal betales bruttoskat (25 pct.) i henhold til § 48e.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

På kontoen konteres øvrige indeholdelser til senere afregning.

Kontoen er en balancekonto med kreditsaldo.

Kontoen anvendes af Økonomistyrelsen i forbindelse med den endelige årsafslutning.

Ved udarbejdelsen af bevillingslovene budgetteres ikke kun indtægter og udgifter på de enkelte hovedkonti. I forbindelse med udarbejdelsen af fællesparagrafferne indbudgetteres på § 41 den forventede ændring af beholdningskontiene, som resultat af bevillingslovenes indtægter og udgifter.

Denne budgettering af beholdningsbevægelser er naturligvis kun et usikkert skøn, men i forbindelse med udarbejdelsen af statsregnskabet opgøres de realiserede beholdningsbevægelser ud fra statens balance. Disse beholdningsbevægelser bliver indrapporteret i Statens Budgetsystems statsregnskabsregister på separate kontonumre som dette, for at de realiserede beholdningsbevægelser også kan vises på § 41 i statsregnskabet.

Derfor må kontoen ikke anvendes af andre end Økonomistyrelsen.