Læs her om kontering af forventet forbrug af videreført opsparing
Standardkonto 35. Forventet forbrug af videreført opsparing er en indtægtskonto, der anvendes til registrering af opsparede beløb (bevillingsbeløb), som påregnes anvendt i finansåret. Kontoen anvendes udelukkende i Statens Budgetsystem, og der kan ikke regnskabsføres på kontoen.
Såfremt en institution vil anvende opsparede midler i finansåret (midler som er videreført fra tidligere finansår), budgetteres dette på finansloven dels ved at optage udgiften på de relevante udgiftskonti og dels ved at optage en tilsvarende indtægt på standardkonto 35. Forventet forbrug af videreført opsparing. Herved forøges både udgifter og indtægter, og det samlede driftsramme vil dermed ikke påvirkes. Samtidig vil det forventede aktivitetsniveau blive synliggjort.
Når regnskabsåret afsluttes vil de afholdte udgifter bevirke, at der opstår et regnskabsmæssigt underskud, da den forudsatte indtægt på konto 35 udelukkende optræder på finansloven. Det opståede "underskud" dækkes ind i forbindelse med bevillingsafregningen, hvor opsparingen nedbringes med et beløb svarende til de afholdte merudgifter.
Standardkontoen anvendes på det udgiftsbaserede område og kan gyldigt anvendes på følgende bevillingstyper: Anlægsbevilling, Reservationsbevilling og i visse tilfælde Anden bevilling.
ØAV er en samling af alle Finansministeriets bevillings- og regnskabsregler samt Statens kontoplan.
Spørgsmål vedrørende regnskabsregler, bevillingsregler, betalingsformidling og kontoplan m.m. kontakt
Spørgsmål vedrørende nummerstruktur, kontakt
Spørgsmål vedrørende oprettelse/nedlæggelse/ændringer af SKB konti, kontakt