Kategorisering af tillægsbevillingslovforslaget

Budgetvejledningen, punkt 3.6.2

De egentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forudsætninger, som optages på tillægsbevillingslovforslaget, kategoriseres således:

1. Ny lovgivning. Finanslovens bevillingsparagraf (§45) hjemler, at der i finansåret kan dis­poneres på forventet efterbevilling med hensyn til udgifter og ind­tægter, der følger af ny lovgivning. Anvendelsen af bevillingsparagraffen forudsætter, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag tydeligt fremgår af den pågældende lovgivning eller på anden måde har været oplyst Folketin­get i forbindelse med behandlin­gen af lovforslagene. Bevillingsændringer, der således følger af vedtagne love, opføres under denne kategori.

2. Aktstykker. I tilfælde, hvor der i finansårets løb er søgt hjemmel til gennem­førel­sen af dispositioner (der ikke var hjemlet på finansloven) ved fore­læggelse af aktstykke for Finansudvalget, skal de ansøgte bevillings­ændringer opføres på tillægsbevillings­lovforslaget under denne kate­gori. Kategorien anvendes endvidere i forbindel­se med overførsel af beløb til og fra bloktilskudspuljen.

4. Overførsel mellem ministerområder. Denne kategori omfatter bevillingsoverfør­sler mellem ministerområder, herunder i forbindelse med ressortomlægninger. Bevillingsændringer, der optages under denne kategori, vil altid være modsvaret af en modsat rettet be­vægelse under en anden paragraf.

5. Overførsel mellem hovedkonti. Denne kategori omfatter overfør­sler mellem hovedkonti inden for ministerområdet, herunder i forbindelse med organisationsomlægninger. Ved organisationsomlægninger forudsættes det, at bevillingen flyttes med den opgave, til hvilket formål bevillingen er afsat. Bevillings­ændringer, der optages under denne kategori, vil altid være modsvaret af en modsat rettet be­vægelse andetsteds under ministerom­rådet. Denne kategori omfatter ikke udmøntninger af reserver og budgetreguleringer. Denne type af transaktioner hører under kategori 9. Andre bevillingsforslag.

7. Dispositionsbegrænsninger. Denne kategorisering anvendes, hvor det er fore­skrevet i cirkulære eller lignende fra Finansmini­steriet.

8. Direkte efterbevilling mv. Kategorien omfatter bevillingsforslag, der optages på tillægsbevillingslovforslaget som direkte efterbevilling med hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse i anmærkninger eller tekstanmærkning eller efter budgetvejledningen, dvs.:

  • Indtægter og udgifter vedrørende EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af tilsvarende udgifter, jf. punkt 2.4.1 Udgifter som følge af EU-retsakter
  • Udgifter til indfrielse af garantier og statsforskrivninger, jf. punkt 2.4.2 Indfrielse af garantier og statsforskrivninger
  • Udgifter pålagt ved dom mv., jf. punkt 2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.
  • Selvforsikringsudgifter, som ikke finansieres ved overførsler inden for ministerområdet, jf. punkt 2.4.4 Selvforsikringsudgifter
  • Udgifter til bevarelse af statsaktiver, jf. punkt 2.4.5 Bevarelse af statsaktiver
  • Udgifter til afskrivning og nedskrivning af fordringer, jf. punkt 2.4.6 Nedskrivning af fordringer
  • Indtægter ved ekspropriation, jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.
  • Indtægter ved ejendomssalg, der ikke skal forelægges Finansudvalget ved aktstykke, jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.
  • Ejendomsvirksomheders ejendomskøb, hvor købssummen udgør under 100 mio. kr., jf. punkt 2.7.4.2 Ejendomskøb (under statsvirksomhed)

9. Andre bevillingsforslag.Bevillingsændringer, som ikke er omfattet af kate­gorier­ne ovenfor, anføres under denne kategori, herunder bevillingsforslag, der optages med tilslutning fra Finansministeriet, jf. punkt 3.3.2 Mindre væsentlige dispositioner uden principiel betydning. Kategorien omfatter endvidere udmøntning af reserver og budgetreguleringer. Med mindre andet fremgår af en bevillings særlige bestemmelser, kræver reduktion af bevillinger ikke særlig hjemmel.

Kategorierne 3 og 6 anvendes som udgangspunkt ikke.Der henvises i øvrigt til ØAV.