Tilsagn om tilskud i fremtidige finansår

Budgetvejledningen, punkt 2.2.11

Hvor det er nødvendigt at afgive retligt bindende tilsagn om tilskud, der rækker ud over finansåret, udgiftsføres hele tilsagnsbeløbet i det finansår, hvor tilsagnet gives. Beløb, der ikke udbetales i tilsagnsåret, hensættes til senere udbetaling på balancen. Udbetalingen i et senere finansår er således ikke betinget af, at der afsættes bevilling i det pågældende finansår.

Afgivelse af et retligt bindende tilsagn om tilskud, der rækker ud over finansåret, kræver hjemmel i en særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger eller i aktstykke. Et retligt bindende tilsagn om tilskud er primært relevant at anvende ved flerårige projekttilskud, og tilskud hvor tilskudsmodtageren har et særligt behov for forudsigelighed vedrørende tilskudsudbetalinger i efterfølgende finansår.

Øvrige tilsagn om tilskud udgiftsføres løbende og er således betinget af, at der afsættes bevilling til formålet i hvert af de pågældende år. Sådanne betingede tilsagn kræver ikke hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse.

Afgivelse af et retligt bindende tilsagn om tilskud, hvor den fulde udbetaling af tilskuddet sker inden for finansåret, kræver ikke hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, der er optaget i ØAV. I vejledningen kan der fastsættes obligatoriske fællesregler for administration af tilskud i statslige ansøgningspuljer.

Justeringer af afgivne forpligtelser

Hvor statens forpligtelse ikke kan opgøres endeligt i finansåret, men afhænger af udviklingen i eksempelvis rente eller inflation, budgetteres og udgiftsføres på grundlag af et skøn ud fra langsigtede forventninger til de størrelser, der påvirker statens forpligtelse.

Hvor størrelsen af statens forpligtelse afhænger af vilkårene for tilskudsmodtagers finansiering af aktiviteten, og hvor der er en tidsmæssig forskydning mellem afgivelsen af tilsagnet og den endelige finansiering af den aktivitet, der ydes tilskud til, udgifts- eller indtægtsføres ændringer i den samlede forpligtelse, når størrelsen af denne kan opgøres og senest i forbindelse med den endelige finansiering.

For tilsagnsordninger, hvor der ydes et løbende tilskud over en årrække til aktiviteter finansieret af tilskudsmodtageren, eksempelvis tilskud til renter og afdrag, udgiftsføres der svarende til nutidsværdien af statens samlede forpligtelse, idet de fremtidige betalinger tilbagediskonteres med statens lånerente. I de følgende år udgiftsføres en årlig opskrivning af tilsagnet, der modsvarer tilbagediskonteringen (diskonteringsudgiften). Størrelsen af diskonteringsrenten fastsættes på de årlige bevillingslove.

Annullering og tilbagebetaling af tilsagn

Tilsagn, der annulleres, og tilskud der tilbagebetales, kan indtægtsføres som en negativ udgift under den pågældende konto (nettokontering). Annulleringer eller tilbagebetalinger der indtægtsføres som en negativ udgift kan ikke disponeres til andre formål end den ordning, inden for hvilken tilsagnet oprindeligt er givet. Genudmøntningen skal følge samme forvaltningsretlige principper, som den oprindelige udmøntning. Forventes annullerede eller tilbagebetalte midler ikke at blive genudmøntet, bør disse konteres som en indtægt, der ikke kan genanvendes.

Der henvises i øvrigt til vejledning om budgettering og regnskabsføring af tilsagnsordninger på tilskudsområdet, der er optaget i ØAV.