Krav til Grundbudget og udgiftsopfølgning

""

Grundbudgettet og de fire udgiftsopfølgninger understøtter den statslige økonomi- og udgiftsstyring og sikrer den nødvendige opfølgning på det samlede statslige forbrug.

Hvorfor laver vi grundbudget og udgiftsopfølgning?

Formålet med grundbudgetter og udgiftsopfølgninger er at skabe sammenhæng mellem det forventede forbrug og det realiserede. Det er forudsætningen for, at der tidligt kan identificeres mer- eller mindreforbrug, og at der løbende kan laves omprioriteringer, så pengene bliver brugt dér, hvor de skaber størst værdi for borgere og virksomheder.

Nedenstående figur viser årshjulet for grundbudget og udgiftsopfølgninger. Månedligt foretager statslige institutioner intern budget- og regnskabsopfølgning. På baggrund af disse foretager hvert ministerområde kvartalvist koncernopfølgning på budget og regnskab, der danner grundlag for den kvartalvise udgiftsopfølgning til Finansministeriet.

 ""

Hvad er et grundbudget?

Grundbudgettet er din institutions ankerbudget for det kommende finansår og er en opgørelse over det forventede forbrug hen over året. Grundbudgettet skal afspejle din institutions interne budget og tage udgangspunkt i de aktiviteter, som I forventer at skulle gennemføre i løbet af budgetåret. Hvis I har udgifter, som er finansieret af videreførelser, skal de også med i grundbudgettet.

Grundbudgetterne skal godkendes af ministerområdets departement. De foretager i den forbindelse en kontrol og koordinering af, at grundbudgetterne på ministerområdet samlet overholder reglerne for det statslige udgiftsloft.

Hvad er et grundbudgetnotat?

Alle virksomheder skal inden budgetårets begyndelse udarbejde et grundbudgetnotat, som beskriver budgetforudsætningerne for grundbudgettet.

Grundbudgetnotatet skal ud over den virksomhedsbærende hovedkonto kun omfatte virksomhedens væsentligste hovedkonti. Udvælgelsen af hovedkonti kan fx ske på kriterier som udgifter og indtægters størrelse eller særlige risici for afvigelser fra grundbudgettet – altså risiko og væsentligheds betragtninger.

Anvendelse af den negative budgetkorrektion

I det koncernfælles grundbudget kan der indarbejdes en negativ budgetkorrektion, dvs. et budgetteret mindreforbrug, som endnu ikke er specificeret på hovedkonti.

Det tillader, at der i grundbudgettet kan budgetteres med et merforbrug, som ikke er modsvaret af et mindreforbrug på andre hovedkonti. Departementets prioriteringen af, hvilke konti mindreforbruget skal udmøntes på, skal senest foretages ved udgiftsopfølgning 2 i august.

Læs mere i Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning (November 2015)

Hvad er en udgiftsopfølgning?

En udgiftsopfølgning følger op på dit ministerområdes forbrug i det forgangne kvartal og indeholder prognoser for, hvordan ministeriet forventer, at forbruget vil udvikle sig i årets resterende måneder. Alle ministerier skal efter hvert kvartal udarbejde en samlet udgiftsopfølgning, og det er deres ansvar, at den bliver fremsendt til Finansministeriet.

Afvigelser skal forklares i udgiftsopfølgningen

Hvis udgiftsopfølgningen viser, at de nyeste prognoser for året afviger væsentligt fra de forrige prognoser eller fra finansårets bevilling i alt, så skal afvigelserne forklares fyldestgørende i udgiftsopfølgningen.

Afvigelsesforklaringerne har til formål at understøtte beslutningstagerne, så de kan træffe gode og oplyste beslutninger. Herudover skal de give viden om, hvorfor forbruget har udviklet sig anderledes end forventet.

Læs mere om hvordan du laver gode afvigelsesforklaringer

Vejledninger og værktøjer

Økonomistyrelsen har udarbejdet en række vejledninger og værktøjer, som kan hjælpe din institution, når I skal lave grundbudgetter, grundbudgetnotater og udgiftsopfølgninger.

Her finder du vejledninger og cirkulære

Her finder du værktøjer, skabeloner mm.

Her finder du frister for indlæsning af grundbudget og prognoser ved udgiftsopfølgninger mm.