Finanslovsforslaget

Finansloven er statens budget for et givent finansår. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget finanslov, tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

Finanslovsforslaget

Regeringen skal i henhold til grundlovens § 45, stk. 1, fremsætte forslag til finanslov for det kommende finansår senest fire måneder før finansårets begyndelse, dvs. inden udgangen af august måned.

Finanslovsudarbejdelsen forløber normalt således:

 

Periode

Rammefastsættelse

Januar-februar

Finanslovforslag (FFL)

Marts-juni

Ændringslovforslag (ÆF)

September-december

Ajourføring af ministerhæfter (FL)

Primo januar


Arbejdet med finanslovforslaget starter i januar måned, hvor Finansministeriet påbegynder overvejelser om det økonomiske råderum og udgiftspolitikken for det kommende år. På baggrund af disse overvejelser udarbejder Finansministeriet et rammeoplæg, som drøftes i regeringen. Omkring slutningen af februar måned træffer regeringen beslutning om rammeoplægget for det kommende år.

På grundlag af rammeoplægget udmelder Finansministeriet rammer og indkalder bidrag til finanslovforslaget fra ministerierne - normalt primo maj måned. I sammenhæng med rammeudmeldingen vil der ofte blive besluttet en række analyser vedrørende statens udgifter og serviceniveau, som skal være færdige inden færdiggørelsen af finanslovforslaget.

Ministeriets ramme er opdelt i en driftsramme, herunder lønsumsramme, samt overførselsramme, budgetteringsramme og anlægsramme. Disse rammer benyttes blandt andet til en korrekt indplacering af udgifterne under de forskellige lofter (jf. Budgetloven). Finanslovsforslaget skal som udgangspunkt udarbejdes inden for de udmeldte rammer.

Fra marts og frem til begyndelsen af maj måned udarbejder de enkelte ministerier deres finanslovsbidrag. Ministerierne fordeler normalt rammerne på de enkelte institutioner på ministerområdet. Institutionerne udarbejder herefter budgetbidrag, der samles af ressortministeriet.

I begyndelsen af maj sender ministerierne et samlet bidrag til finanslovsforslaget til Finansministeriet. Finansministeriet udarbejder det samlede finanslovforslag på baggrund af ministeriernes bidrag.

Frem til slutningen af juni foretages såvel en politisk som en teknisk gennemgang og justering af bidragene vedrørende de enkelte ministerområder. Der vil ofte være politiske og tekniske drøftelser mellem ressortministerierne og Finansministeriet inden færdiggørelsen af forslaget. Der afgives trykordre på finanslovsforslaget (ministerområderne §§ 1-28) ved udgangen af juni måned, hvorefter Økonomistyrelsen foretager den afsluttende redaktionelle behandling og danner trykkegrundlaget for §§ 1-28. 

I slutningen af juli og begyndelsen af august udarbejdes de såkaldte fællesparagrafferne, §§ 34-42, som hovedsagelig indeholder skatter, reserver, renter m.v. Efter afgivelse af trykordre på det samlede finanslovsforlag, foretager Økonomistyrelsen den afsluttende redaktionelle behandling og danner trykkegrundlaget finanslovforslaget.

Finanslovforslaget optrykkes i fire bind (samlebind). Det første bind indeholder også Loftstabellen og Hovedoversigt, det fjerde bind indeholder bl.a. fællesparagrafer samt Oversigtstabeller og et afsnit om Finanslovforslagets opbygning. Dertil udkommer Finanslovforslaget som Ministerhæfter, hvor hver enkelt paragraf trykkes for sig (også fællesparagraffer). Finanslovsforslaget offentliggøres også på www.oes-cs.dk som PDF filer (inkl. en samlet PDF) plus i en speciel Internetudgave.

Finanslovforslaget fremsættes for Folketinget inden udgangen af august, hvilket i praksis vil sige den sidste tirsdag i august måned.

Selve reglerne for opstilling af finanslovforslaget er nærmere beskrevet under Finanslovens tekst og anmærkninger.