Klimaaftrykket af offentlige indkøb 2019

Resumé af rapport om klimaaftryk af offentlige indkøb, 2019

Første opgørelse af klimaaftryk af offentlige indkøb

Variationen i, hvad den offentlige sektor indkøber, er stor. Særligt de købte varer stammer fra mange steder og belaster klimaet på forskellige måder og i forskelligt omfang. Det nøjagtige kendskab til den klimamæssige belastning findes ikke i dag – om end forskellige aktører tidligere har forsøgt at opgøre det (1). Denne analyse bidrager med første beregning af klimaaftrykket af indkøbet i den offentlige sektor i 2019 (2).

Første skridt på vejen – men metoden skal forfines

Opgørelsen af klimaaftrykket af offentlige indkøb er ikke ligetil. Beregningen kræver bl.a. en fælles opgørelse og ensretning af det offentlige indkøb og de til-knyttede indkøbskategorier på tværs af kommunale, regionale og statslige konteringer (3). Analysen er baseret på en fælles opgørelse af det offentlige indkøb på baggrund af fakturadata. Beregningen muliggør bl.a. indsigt i det samlede klimaaftryk af hele det offentlige indkøb og størrelsen af klimaaftrykket på de enkelte indkøbsområder. Det sker med udgangspunkt i den bedste tilgængelige beregningsmodel for udledninger i både Danmark og udlandet – EXIOBASE. I modellen er data om udledninger af CO2-ækvivalenter (CO2-ækv.) dog for hovedparten baseret på 2011-data.

En analyse af klimaaftrykket kan være mere eller mindre detaljeret, men for at kunne måle effekten af konkrete tiltag med henblik på reduktion af CO2-ækv., er der brug for mere detaljerede og opdaterede opgørelser, hvor der kan skelnes mellem et grønt indkøb og et ikke-grønt indkøb(4). Dette er ikke muligt med denne beregning. 

Beregningsmetoden indebærer endvidere, at jo større det samlede indkøb er i en sektor, jo større vil klimaaftrykket også være. Det skal der tages højde for ved en vurdering af, hvor de største gevinster ved indsatser vil være.

Det samlede klimaaftryk af offentlige indkøb

Klimaaftrykket fra offentlige indkøb for 2019 er opgjort til 12 mio. ton CO2-ækv. Gennemsnitligt vil en branche eller sektor have et større klimaaftryk, desto større det samlede indkøb på området er. Det største klimaaftryk kommer fra ‘Byggeri & Anlæg’, mens indkøb af forskellige typer varer samt ‘Energi og Forsy-ning’ udgør det næst- og tredje-største klimaaftryk. Af det samlede klimaaftryk sker cirka 1/3 af udledningerne i Danmark, mens 2/3 sker i udlandet. 

Klimaaftrykket vedrører indkøb – ikke al offentlig aktivitet

Klimaaftryksberegningerne i denne analyse vedrører alene indkøb som en del-mængde af alle aktiviteter i den offentlige sektor (5). Indkøb forstås som indkøb af varer og tjenesteydelser foretaget af offentlige institutioner (6). Den offentlige sektor købte ind for cirka 184,6 mia. kr. i 2019. Med 93,6 mia. kr. udgør kommunale indkøb den største andel (knap 51 procent) af det offentlige indkøb, mens det statslige og regionale indkøb udgør hhv. 45,9 mia. kr. og 45,1 mia. kr.

Datagrundlaget for det offentlige indkøb er altovervejende fakturadata på aggregeret niveau, der er leveret til NIRAS af Danske Regioner, Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og Økonomistyrelsen. For at sikre det mest korrekte datagrundlag er der foretaget en række afgrænsninger i, og supplementer til, data-grundlaget (7).

 

Fodnoter

1) Se CONCITO og Dansk Erhverv.
2) Med klimaaftrykket fra indkøb menes CO2-ævivalenter udledt som konsekvens af, at en vare eller tjeneste-ydelse er blevet produceret, transporteret og i sidste ende forbrugt, som følge af et indkøb foretaget af det offentlige i 2019.
3) Af bilag 1 i rapporten ”Klimaaftrykket af offentlige indkøb, 2019” fremgår beskrivelse af offentlige indkøb og indkøbskategorier.
4) Nærværende beregning baserer sig til dels på brancheudledninger fra 2011, hvilket betyder, at emissionsfaktoren for nogle brancher kan være overestimerede.
5) I andre beregninger ses ofte en tilgang, som afdækker klimaaftrykket forbundet med alle aktørens aktiviteter - se f.eks. Region Nordjylland.
6) Se bilag 1 i rapporten ”Klimaaftrykket af offentlige indkøb, 2019” for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget for beregningen af klimaaftrykket af offentlige indkøb.
7) Se bilag 1 i rapporten ”Klimaaftrykket af offentlige indkøb, 2019”.