FAQ

Løsningen er dels baseret på videreudvikling af Statens Budgetsystem (SBS), der understøtter budgetteringsopgaver på tværs af staten, dels udvikling af løsning i Statens BI (SBI), som stiller data fra de fællesstatslige it-systemer til rådighed for statslige institutioner. Udgiftsopfølgning, hvor der periodevis følges op på bevillinger, er allerede udviklet og implementeret i SBS og SBI.

Herudover suppleres med en ny platform, hvor den funktionalitet, som ikke dækkes af SBS og SBI, specialudvikles i en Microsoft-baseret rammearkitektur.

Specialudviklingen omfatter en løsning til håndtering og distribution af centrale stamdata vedrørende bevillinger og statsregnskab, herunder finanslovens kontostruktur, statens kontoplan og regnskabsstruktur, funktionalitet til håndtering af anmærkninger og til publicering af bevillingslovene, fornyet funktionalitet til regnskabserklæring og -godkendelse, samt funktionalitet til brugerstyring.

Dermed kan arkitekturen teknisk deles i følgende områder: Statens Budgetsystem (SBS), Statens BI (SBI) og de specialudviklede moduler Statens Administrative Stamdata (SADA), Statens Bevillingslov (SBL) samt Statens Regnskabserklæring og -godkendelse (SGO) og Access Management (AM).

Se illustration af den samlede løsning på siden om "Ny systemunderstøttelse til finanslov og statsregnskab".

Løsningen skal ikke i udbud.

I forbindelse med udrulningen af den nye løsning fsva. finanslovsprocesserne er der planlagt undervisning i januar og februar 2024 i form af heldagsworkshops. Heldagsworkshops henvender sig til alle brugere, der skal anvende den nye løsning i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2025.

Som supplement hertil vil der være undervisning i form af webinarer, som hver især vil have fokus på udarbejdelsen af de forskellige delelementer i finansloven, såsom ændringsforslag (ÆF) og tillægsbevillinger (TB).

Endvidere er der planlagt spørgetimer for brugerne op til deadlines.

Der vil  løbende være mulighed for support og adgang til vejledninger i anvendelsen af løsningen.

Beskæftigelsesministeriet, Miljøministeriet og Finansministeriet er valgt som deltagere i pilottesten for finanslovsprocessen i den nye løsning. Pilottesten for så vidt angår forslag til finanslov (FFL) og ændringsforslag (ÆF) gennemføres i september 2023 og for tillægsbevilling (TB) i november 2023.

Se Bevillingslove og bevillingsændringer.

I Statens Bevillingslov (SBL) er det ikke muligt at udlæse til Excel. Det er dog muligt at udlæse til PDF og Word.

Konkrete tal og tabeller (undtagen håndsatte tabeller) vil kunne udlæses til Excel via bevillingsmodulet i Statens Budgetsystem (SBS).

Det er muligt at copy and paste tal fra håndsatte tabeller i SBL til Excel. Ligesom det er muligt at kopiere fra Excel ind i SBL.

I Statens Bevillingslov (SBL) er det via knappen ”Udlæs” muligt at udlæse hele paragraffen som PDF eller Word.

Den enkelte brugers rettigheder til at tilgå tekster i Statens Bevillingslov (SBS) er styrende for muligheden for, hvad der kan udlæses. Man kan således udlæse svarende til ens rettigheder. 

En paragraf er de enkelte udgiftsområder i Finansloven. F.eks. Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet, Skatter og afgifter, mv. I forhold til  spørgsmålet betyder det, at hele udgiftsområdet hentes.

Ja, i Statens Bevillingslov (SBL) kan der anvendes almindelig copy and paste-funktionalitet, f.eks. fra Word.

Nej, i Statens Bevillingslov (SBL) er det ikke muligt at lave ’track and change’.

Til gengæld vil man kunne se de samlede ændringer for et element med fuld versionsstyring. Det er også muligt at udlæse til Word for sammenligning.

Tallene gemmes sammen med øvrig tekst i den håndsatte tabel og dermed i Statens Bevillingslov (SBL). Hvis der er brug for beregninger til de håndsatte tabeller, skal dette gøres udenfor Statens Bevillingslov (SBL), hvilket svarer til arbejdsgangen i det tidligere Statens Bevillingslovssystem (SB).

Håndsatte tabeller kan kopieres ind i Statens Bevillingslov (SBL). Det er en manuel proces at opdatere håndsatte tabeller med nye tal.

Hvis der er særlige forhold omkring håndsatte tabeller, er det muligt at kontakte projektteamet på fællesmailen . 

De håndsatte tabeller ’Særlige bevillingsbestemmelser’ og ’Opgaver og mål’ skal fortsat udarbejdes som håndsatte tabeller.

Tabellerne kan dog kopieres ind fra de tidligere filer, og vil blive kopieret med videre gennem relevante publikationer, så der kun skal rettes forklarende tekst.

Alle ændringer, der foretages i Statens Budgetsystem (SBS), vil være tilgængelige i Statens Bevillingslov (SBL) umiddelbart efter ændringen foretages i SBS.  Data fra SBS er således tilgængelige i SBL, så snart SBL automatisk opdateres, eller når man som bruger vælger at klikke på opdateringsknappen ud for en tabel i SBL.

Supplerende gælder det, at hvis der f.eks. oprettes en ny hovedkonto i Statens Administrative Stamdata (SADA), som holder stamdataoplysninger, vil den nye hovedkonto umiddelbart efter være tilgængelig i Statens Budgetsystem (SBS), så kontoen kan indgå i en registrering af bevilling på hovedkontoen i SBS. 

Med det samme. Tal fra Statens Budgetsystem (SBS) er dog først synlige i Statens Bevillingslov (SBL), når den relevante side i SBL opdateres – enten automatisk eller manuelt.

Hvis der f.eks. oprettes en ny hovedkonto i Statens Administrative Stamdata (SADA), som holder stamdataoplysninger, vil denne kort tid efter være tilgængelig i Statens Budgetsystem (SBS) og Statens Bevillingslov (SBL), så der kan indtastes bevilling på hovedkontoen.  

For justeringer til TB2023 og til og med TB2024 sker dette i Statens Bevillingslovssystem (SB).

Den nye løsning tages første gang i anvendelse i 2024 i forbindelse med udarbejdelse af Finansloven for 2025, hvilket betyder, at justeringer til FL2025 finder sted i den nye løsning, bestående af Statens Budgetsystem (SBS) og Statens Bevillingslov (SBL).

Bemærk, at Statens Bevillingslovssystem (SB) udfases i 2026.

De rapporter, der i dag findes i Statens Bevillingslovssystem (SB)vil fremover være tilgængelige i enten Statens Budgetsystem (SBS) eller Statens BI (SBI). De rapporter, der understøtter selve processen med at udarbejde Finansloven, vil være tilgængelige i SBS, herunder f.eks. tabellerne 10090 og 10091.

I SBS vil der være tre måder at tilgå rapporter på:

•        Procesafhængige rapporter, som kan findes i en fane i det pågældende inputskema
•        Rapportflow, hvor rapporter, der typisk anvendes i den pågældende proces, er tilgængelige
•        ’Designpanelet’, hvor brugerne har mulighed for at ”trække” yderligere information ind i en allerede eksisterende rapport, f.eks. kampagner, hvis man ønsker at sammenligne ændringer mellem to kampagner.

I Statens Budgetsystem (SBS) er det muligt for flere personer at arbejde i samme inputskema, såfremt de selekterer på forskellige dimensioner, f.eks. hovedkonto. Det vil dog ikke være muligt for flere personer at arbejde på den samme hovedkonto samtidig for at sikre datakonsistens.

I SBS bruges inputskemaerne til indtastning af budget og bevillingstal. 

I Statens Budgetsystem (SBS) er det valgfrit, om man vil anvende PL-opregningen. SBS beregner PL-reguleringen på baggrund af de udmeldte PL-koder og PL-indeks, men det er op til det enkelte ministerium, om ministeriet vil anvende den beregnede PL-regulering, herunder hvor PL-reguleringen skal udmøntes. Det vil fremgå i SBS, hvis man vælger at PL-regulere det samlede bidrag med et andet beløb end det beregnede.

Centrale og decentrale stamdata vedligeholdes i Statens Administrative Stamdata (SADA) for at sikre ensretning på tværs af de løsninger, der understøtter Finanslovs- og Statsregnskabsprocesserne.

SADA indeholder de stamdata, som ligger til grund for registrering af bevillingstal og regnskabstal, såsom finanslovsstrukturen, regnskabsstrukturen og Statens Kontoplan, samt alle dertilhørende attributter, inkl. regnskabsperioder.

I SADA kan man oprette, vedligeholde og evt. lukke stamdata, samt udføre de opgaver, som relaterer sig til koblingen mellem finanslovsstrukturen og regnskabsstrukturen via mapning af delregnskaber til underkonti.  

Brugerstyring og kampagnestyring (procesrettighedsstyring) adskilles.

Dette betyder, at behovet for lånebrugere elimineres, da processen for inddatering i bevillingslovene ombygges.

Brugerstyring i bevillingslovene fungerer således, at det enkelte ressortområde kan organisere sig efter behov. Ressortområdet kan således få oprettet en eller flere lokale brugeradministratorer.

En brugeradministrator for en paragraf kan tildele de nødvendige roller til alle de brugere, som der er behov for, uanset brugernes øvrige organisatoriske tilhørsforhold. Omvendt kan brugeradministratorerne ligeledes fratage disse brugere deres roller (f.eks. i forbindelse med ressortændringer).

Hvis en bruger ikke eksisterer i systemet, kan de umiddelbart oprettes af den lokale brugeradministrator, og tildeles de nødvendige roller.

Åbning og lukning af kampagner og runder sker centralt fra Udgiftspolitiskcenter i Finansministerieret (UPC), uafhængigt af den lokale brugeradministration.

Hvis der i en runde er behov for, at der skal laves opdateringer på en enkelt paragraf, kan denne paragraf åbnes for inddatering fra UPC, samtidig med at alle andre paragraffer holdes lukkede for inddatering.

Alle brugere, der har adgang til at udføre ændringer på denne paragraf, kan herefter udføre ændringer, indtil der igen lukkes for ændringer fra centralt hold.

I Brugerstyringen (AM) håndteres ressortomlægninger manuelt. Hvis en bruger skal have adgang til transaktionsdata i Statens Budgetsystem (SBS) og anmærkningshistorik fra Statens Bevillingslov (SBL) fra tidligere år, i deres tidligere paragrafområde, kan dette arrangeres med brugeradministratoren i det pågældende paragrafområde.

En paragraf er det enkelte udgiftsområde i Finansloven. F.eks. Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet, Skatter og afgifter, mv.

Bevillingslovsprocesserne er opdelt i tre hovedprocesser:

1.      Finanslovsforslag herunder ændringsforslag
2.      Ajourføring eller endelig finanslov
3.      Tillægsbevilling.

Herudover kommer statsregnskabet som sin egen selvstændige proces.

De enkelte processer kan opdeles i kampagner f.eks. forslag til finanslov (FFL), ændringsforslag (ÆF) og tillægsbevilling (TB). Når kampagnen er lukket, kan der ikke længere arbejdes med underliggende runder. Der er ingen direkte sammenhæng mellem kampagner og Statens Budgetsystem (SBS).  

Under hver kampagne kan der være en eller flere runder. Ændringsforslagskampagnen har flere runder, mens de øvrige kampagner kun har én runde. Når runder åbnes og lukkes i processtyringen, vil de tilsvarende blive åbnet og lukket i både Statens Bevillingslov (SBL) og Statens Budgetsystem (SBS).