Brug Campus Møde til møder, webinars og virtuelle klasser
Campus Møde er en integreret del af Campus, som du og dine kollegaer let kan bruge, når I skal holde møde med kollegaer og samarbejdspartnere virtuelt over afstand.
Campus Møde stiller et video-møderum til rådighed for dig og dine kollegaer, som du kan invitere alle med ind i – også dem, der ikke har et login til Campus. Alt dette foregår uden behov for at installere programmel på din pc, hverken hos dig eller dine samarbejdspartnere. Det kan således nærmest ikke blive nemmere at komme i gang med et videomøde. Efter login i Campus er du altid kun et par klik fra at sende en mødeinvitation, og så er du i gang og kan dele skærmen eller bare skabe nærvær ved at kunne se hinanden.
Du kan her se en kort introduktion til Campus Mødes mange muligheder.