Tips og tricks

Her kan du få hurtig hjælp til de mest almindelige spørgsmål til brugen af Campus og finde inspiration til, hvordan platformen kan tilpasses jeres organisation.

Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor finder du svar på de oftest stillede spørgsmål og henvisninger til andre sider, som kan hjælpe dig, hvis du har yderligere spørgsmål.

Hvis du er ansat i staten, en kommune eller en selvejende institution, som er tilsluttet Campus, er du allerede oprettet som bruger og kan logge på direkte.

Gå til Campus og log ind her

Hvis du er ansat i en privat virksomhed eller en selvejende institution, som ikke er tilsluttet Campus, skal du oprettes som bruger, inden du kan tilmelde dig kurserne. Det samme gælder, hvis du er privat person.

Du kan oprette en gratis ekstern bruger og efterfølgende tilmelde dig den ønskede aktivitet via login-siden. Bemærk, at du som ekstern bruger ikke får adgang til e-læring, men de almindelige kursusaktiviteter i det fællesoffentlige kursuskatalog.

Læs mere om de fællesoffentlige kurser her

Gå til Campus og opret dig som bruger her

Hvis du har problemer med at logge på Campus, kan du tilgå systemet af to veje:

Single-Sing-On (SSO)
Hvis din organisation anvender Single-Sign-on (SSO), vil du være vant til automatisk at blive logget på Campus fx fra jeres intranet. Du kan finde oversigten over de institutioner, der har SSO og logge på herfra.

Log på Campus via Single-Sign-on

Glemt password
Hvis din organisation ikke bruger Single-Sign-on, og du har glemt dit password, kan du få tilsendt et nyt. Klik på linket "Har du glemt dit password?" på login-siden til Campus.

Gå til Campus og log ind

I Campus findes flere forskellige kursuskataloger:

E-læringskataloget
Du finder e-læringskataloget, som indeholder mere end 140 e-læringskurser relevante for alle offentlig ansatte. Du kan se kategorier, beskrivelser og målgruppe i kursuskataloget.

Fællesoffentlige kurser
Derudover findes et fællesoffentligt kursuskatalog med forskellige udbydere af traditionelle kurser, særligt henvendt til offentligt ansatte.

Læs mere om de fællesoffentlige kurser her

Eget katalog
I har også mulighed for at få eget katalog i organisationen med jeres egne kurser og eventuelt udvalgt e-læring. Kontakt din lokale administrator for mere info. Hvis du er administrator, venligst kontakt Campus gennem Serviceportalen for at få hjælp til oprettelsen.

Tilgå Serviceportalen her

Læs i kursusbeskrivelsen, om noget gør sig gældende netop for dette kursus. Hvis du stadig oplever problemer med kurset, kan du prøve at rydde din cache (browserdata) eller prøve en anden browser. Google Chrome anbefales her.

E-læring er kun tilgængeligt i Campus, hvis hele organisationen er tilsluttet. Det er typisk HR i organisationen, der har ansvar for dette.

Læs om tilslutning til Campus her

Du skal kontakte din administrator i jeres organisation, hvis du har spørgsmål til Campus.

Find din administrator her

Hvis du er administrator, kan du finde vejledninger til Campus under Brugervejledninger.

Tilgå vejledningerne her

Vidste du, at...

Nedenfor finder du information og inspiration til, hvordan I kan tilpasse flere funktioner til jeres behov, og hvordan Campus udnyttes bedst muligt. 

Ønsker I som institution at udkomme med ét af Campus' e-læringskurser med jeres eget præg?

I Campus kan I bygge og udvikle jeres eget kursus med videoer eller e-læring med moduler fra Campus' indholdslager.

Kontakt din lokale Campus-administrator her, for at få hjælp til at lave jeres eget kursus.

Du kan nu få hjælp til, hvordan du deler et link direkte fra Campus til nogen uden for organisationen.

Miniguiden vejleder dig i, hvordan du deler et link, så alle kan åbne indholdet både med en URL med og uden SSO.

Direkte SSO-link til sted i Campus (pdf)

I Campus kan I gøre læringsaktiviteterne obligatoriske og sætte tidsfrist på. På den måde har I overblik over, om medarbejderne har taget vigtige kurser til tiden.

Campus håndterer automatisk processen for jeres certificeringsforløb, så de udløber og skal fornyes på specifikke tidspunkter. Påmindelser herom fremsendes til både leder og medarbejder.

Digitale netværk er en mulighed for samarbejde på tværs af staten, hvor I kan sparre, fildele, videndele, holde virtuelle møder og meget mere.

Du kan finde grupper i menuen i Campus øverst i ventre hjørne. Du kan også selv oprette en gruppe eller netværk inden for egen organisation.

Find miniguiden her under fanen 'Kommunikation'

Med et introforløb for nye medarbejdere sikres en god onboardingproces. Medarbejderen tages igennem kurser, som er essentielle for netop jeres institution og arbejdsopgaver. Forløbet kan startes allerede inden første arbejdsdag, så medarbejderen føler sig klædt på med en introduktion til jeres institution.

Preboarding vil være frivilligt og et tilbud til medarbejderen om at lære den nye arbejdsplads bedre at kende inden start.

Onboarding vil være et obligatorisk forløb over 3-6 måneder, fra når medarbejderen er startet.

Kontakt Campus teamet via Serviceportalen for at høre mere om opbygning af pre- og onboarding i Campus.

Tilgå Serviceportalen her

Det visuelle layout på jeres organisations forside på Campus kan tilpasses med jeres eget udtryk. Her kan I indsætte et nyt billede, tilpasse synlige menupunkter og redigere tekstindholdet.

Kontakt din Campusansvarlige eller kontakt Serviceportalen (hvis du er Campus-administrator), for at høre mere om jeres muligheder for egen forside.

Du kan ændre din egen forside på Campus ved at vælge 'Konfigurer startside' under dit profilbillede og derefter 'Tilføj portlets'. Her kan du tilføje nye elementer, flytte rundt på dem og justere størrelsen på højre side af hvert element.

Ændringerne gælder kun for din egen forside, så den kan tilpasses netop dine behov.

Hvis du skifter arbejdsplads i staten, kan du overføre din historik, så du ikke skal tage de samme kurser igen. Dette giver et godt overblik over gennemførte kurser og certifikater for din nye leder.

Som medarbejder skal du huske at printe en oversigt over dine gennemførte kurser, så din nye leder kan tilføje kurserne, når du starter.

Du kan afholde online møder i Campus, hvor du kan lave afstemninger, dele skærm, chatte og meget mere.

Der kan også afholdes virtuel klasseundervisning med mulighed for at lave arbejdsrum til gruppearbejde, bruge whiteboard mv.

Læs mere om Campus online møde her

Campus' funktioner er tilgængelige via iPad, tablet og telefon (både iPhone og Android), så du kan tilgå Campus, når det passer dig.

Det er tilmed muligt at downloade bestemte kurser og tage dem offline fx under rejser eller offentlig transport.