Hjælp til Campus

""

Campus er statens fælles læringsløsning

Det er en selvbetjeningsløsning, hvor du selv tilmelder dig kurserne, annullerer tilmeldinger, finder kursusbeviser og lignende.

Alle medarbejdere fra såvel staten, selvejesektoren som private virksomheder kan få adgang til Campus. Det forudsætter dog, at du er oprettet som bruger af Campus, uanset om du er intern eller ekstern.

Som bruger af Campus kan du logge på Campus før arrangementet for at se oplysninger om det, og efter arrangementet for blandt andet at udskrive dit kursusbevis og følge din læringshistorik.

Bemærk

Er du intern bruger, kan du logge på Campus med det samme.
Er du ekstern bruger, skal du oprette dig som bruger, før du kan logge på.

Du kan her læse mere om brugervejledninger i Campus

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du en række mini hjælpe-guides til de mest hyppige spørgsmål vedrørende kurser i Campus.

Eksterne brugere har kun adgang til de åbne aktiviteter som Økonomistyrelsen udbyder til alle, så som systemkurser, gå-hjem-møder m.m.

E-læring er kun tilgængelig for organisationer, som er tilsluttet Campus.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed eller i en selvejende institution, som ikke er tilsluttet Campus eller er du en privat person, skal du først oprettes som bruger inden du kan tilmelde dig kurserne.

Du kan gratis oprette en ekstern bruger og efterfølgende tilmelde dig den ønskede aktivitet via login-siden.

Gå til Campus og opret dig som bruger

Adgang til hele Campus kræver en separat tilslutningsaftale for jeres organisation med Økonomistyrelsen.

Information om tilslutning kan fås ved kontakt til Økonomistyrelsen gennem serviceportalen hos Statens Administration.

Du er først tilmeldt Økonomistyrelsens kurser, når kurset fremgår af dine "Igangværende aktiviteter" i Campus, og du har modtaget en ordrebekræftelse pr. mail.

14 dage før kurset starter besluttes det om der er deltagere nok til at det kan blive gennemført eller om det må aflyses.

For så vidt angår grundkurser, bestræber Økonomistyrelsen sig på at afvikle mindst ét kursus pr. år. Øvrige kurser vurderes ud fra et princip om break even - normalt gennemføres kurser med 6 deltagere pr. hold.

Hvis du er tilmeldt en aktivitet, hvor der er et deltagergebyr, så vil din organisation/arbejdsgiver først modtage en faktura på din deltagelse efter at aktiviteten er gennemført.

I forretningsbetingelserne kan du læse om regler og retningslinjer ved tilmelding, framelding og betaling af kurser, konferencer og lignende.

Læs forretningsbetingelser ved køb af kurser (pdf)

Hvis du logger på Campus via et link under det aktuelle emne kommer du direkte ind på kursusbeskrivelsen. 

Her kan du, i boksen ”Oprettede aktiviteter”, se en oversigt over hvornår kurset udbydes. 

Hvis der på nuværende tidspunkt ikke udbydes nogle kurser inden for det emne du er interesseret i, har du mulighed for at oprette en efterspørgsel ved at klikke på ”Opret efterspørgsel” længere oppe i kursusbeskrivelsen - Så vil du blive kontaktet pr. mail når Økonomistyrelsen igen udbyder det efterspurgte kursus.