Regnskabsinstruks for ØSC


Her kan du læse Regnskabsinstruksen for ØSC i Økonomistyrelsen (pdf) >>>

Instruksen er udarbejdet med udgangspunkt i Finansministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (bekendtgørelse Nr. 1693 af 19. december 2006) §§ 20 – 23 om udarbejdelse af regnskabsinstrukser. Instruksen er begrænset til alene at beskrive ØSC’ets regnskabsmæssige organisation, tilrettelæggelsen af de regnskabsopgaver mv., der er henlagt til ØSC samt ØSC’ets IT anvendelse i forbindelse med denne regnskabsføring, herunder sikkerhedsforhold m.m.


Instruksen indeholder tillige oplysninger om ansvars- og kompetencefordeling og de regelsæt, som ØSC’ets medarbejdere skal følge ved udførelse af de regnskabsopgaver, der udføres for ØSC’ets kunder. Regnskabsopgaver vedrørende ØSC’et selv er underlagt og udføres i henhold til bestemmelserne i Økonomistyrelsens regnskabsinstruks.


I de tilfælde, hvor instruksen indeholder oplysninger om opgaver, der skal udføres af de enkelte kunder, er det sket for at give et samlet billede af opgavevaretagelsen. Det forudsættes at de her beskrevne opgaver, der skal udføres af kunderne også vil fremgå af de enkelte kunders regnskabsinstrukser.


Instruksen er meddelt, eller udmeldes i forbindelse med indgåelse af kundeaftaler, de enkelte kunder og udgør, sammen med de enkelte kunders regnskabsinstrukser, kundeaftaler og tilhørende handlingsplaner, den samlede beskrivelse af regnskabsområdet. Læs mere om kundeaftalerne her >>>