Digitale blanketter for løn

Økonomistyrelsen har udarbejdet en digital blanketløsning, som ØSC-kunderne fremover skal bruge til at indberette løndata til ØSC. De digitale blanketter kan tilgås fra Økonomistyrelsens hjemmeside med en digital medarbejdersignatur.
Vi arbejder konstant på, at forbedre blanketterne til fordel for både kunder og ØSC. Derfor offentliggører økonomistyrelsen mandag d. 15 marts en række ændringer til de nuværende blanketter. Samtidig introducerer vi en række nye blanketter og nye funktionaliteter til blanketsystemet der gerne skulle hjælpe jer som kunder.

Hvad er nyt i blanketterne
For en del af blanketterne er der nu mulighed for at angive om indberetningen omhandler én eller flere medarbejdere. Ved valg af flere skal antal udfyldes. Samtidig har vi valgt at låse udvalgte felter, der er kritiske for ØSC sagsbehandling. (En oversigt over alle ændringer kan du finde her (pdf) >>


Ændringer til kvitteringsmailen
For at lette kommunikationen med ØSC vedr. de indsendte blanketter har vi indført et ”unikt ID”, der kan bruges som fælles reference når I kommunikerer med ØSC. Blankettens ID vil fremgå af kvitteringsmailen.


I kvitteringsmailen har vi lavet ændringer til overskriften samt til de vedhæftede filer. Overskriften har tidligere kun indeholdt navnet på den indsendende institution samt blankettens navn – i fremtiden vil der være oplysninger om: løngruppe,  navn på blanket, navn på den person blanketten vedrører samt unik ID.


De vedhæftede filer (selve blanketten og jeres evt. bilag) har også fået nye navne. Tidligere har blanketten blot heddet ”Formular”. Dette er nu ændret således at navnet på både blanket og jeres vedhæftede bilag vil være navngivet således: CPR, unik ID, Navn blanket/navn på bilag samt dato for indsendelse.


Ændringer til blanketsystemet
Vi har i en periode kunne sende kvitteringsmails til en fællespostkasse. Kun de institutioner der har forespurgt på løsningen har fået den tilbudt, men nu vil det være muligt for alle at benytte denne funktionalitet. Brugen af fællespostkasse betyder, at de kvitteringer I modtager automatisk vil være dekrypteret, således at kvitteringsmailen ikke være afhængig af én person og mailen vil automatisk være åben.


I forlængelse af fællespostkassen er det nu også muligt at få tilføjet en fast email i blanketten. Det betyder at feltet ” Din e-mail” vil være autoudfyldt med den emailadressen for den fællespostkasse I ønsker at benytte, således at dette ikke skal udfyldes ved hver indsendelse.


Hvis I ønsker at sende kvitteringsmails til en fællespostkasse eller have en fast email i blanketten kan I rette henvendelse til Rådgivning og support >>

Forslag og input til blanketterne
Da vi ofte oplever, at brugerne kommer med gode ændringsforslag, vil vi i en periode have en ”ønskebrønd”, hvor I kan komme med forslag til forbedringer til blanketterne. Vi kan dog ikke love at alle forslag vil blive til noget, men vi kan love, at vi vil kigge seriøst på alt det materiale vi modtager. Send forslag til smddrift@oes.dk

Hjælp til blanketter

Har du brug for hjælp til, hvordan du udfylder og bruger blanketterne, retter du henvendelse til dit lønteam. Har du spørgsmål eller problemer med adgang til blanketterne (af teknisk karakter), retter du henvendelse til ØS Rådgivning og Support.

Få adgang til de digtale blanketter her >>>